I 1968 blev den lille midtjyske by Brande kendt for sine gavlmalerier. Man fik i forvejen anerkendte billedkunstnere til at male på husmurene og det blev en succes, som byen de seneste år har taget op igen.
I begyndelsen af 70'erne blev begrebet street art kendt i USA og forbundet med den ældgamle kunstform graffiti. Street Art og graffiti kom for alvor til Danmark i begyndelsen af 80'erne.
For en halv snes år siden indtog gavlmaleriet for alvor Aalborg, bl.a. takket være galleriejer Lene Kirk, der gør et stort og kvalificeret arbejde for genren i byen.
Et gavlmaleri koster omkring 100.000 kr., så det er imponerende, at man de seneste år har kunnet hyre internationale kunstnere til at skabe en stor mængde street art i Aalborg - der er kun håndører i tilskud fra kommunen selvom gavlmalerierne bevisligt er blevet en attraktion i byen.
Nu gør Lene Kirke opmærksom på det helt selvfølgelige, at maling skaller af i vejr og vind og at man skal huske fænomenet vedligeholdelse. Der skal findes penge til det, samtidigt med at man skal udvikle byens nye ry som et centrum for denne særlige kunstart.
Man havde naturligvis samme problem i Brande engang og man valgte at male kunstværkerne op, altså vedligeholde dem i stedet for at male dem over og erstatte dem med nye som man jo også kunne have valgt.
Hele denne problematik er både kunstnerne og Lene Kirk helt klar over - gavlmalerierne er født som en slags her-og-nu kunst, som kommentarer til stedet og tiden.
Spørgsmålet er, om befolkningen forstår denne forfaldstanke. Danmark er et kolonihaveland, hvor orden og sirlighed er i højsædet, ikke forfald og slid. Selv danskernes gravsteder er indbegrebet af kolonihaven eller parcelhuset med nyklippede hække, plæner og grusstier.
Møder man danskere i udlandet er noget af det første, de anker over, uorden, mangfoldighed, rod og den slags - samtidigt med, at de finder det pittoresk og eksotisk.
Det skal bare ikke være i Aalborg. Det tager tid for gavlmalerierne at forfalde og derfor tid, før man kan skabe et nyt på samme gavl. Denne proces er en del af genren og i øvrigt ikke fremmed for megen anden kunst.
Ingen ved, hvordan Bachs musik egentlig lød. Man har komponistens nedskrevne noder, men de er meget ufuldstændige, og de instrumenter Bach skrev for, f.eks. orgel, har udviklet sig så meget gennem de sidste 400 år, at den måde, man spiller Bach på i dag, er helt anderledes, end det Bach selv hørte.
Det vil man næppe kalde forfald, men hvad er det så? Hvis en rytterstatue bliver slidt af tidens og vejrligets tand, bruges der ofte vilde summer på at restaurere den. Hvorfor?
Fordi mange fejlagtigt mener, at kunst er skabt til evigheden. Det er ligefrem et adelsmærke og et kvalitetsstempel, at kunst kan overleve i århundreder. Men kunst er skabt til samtiden.
De færreste kunstnere tænker fremtid, når de skaber deres værker, uanset om de er forfattere, komponister, billedkunstnere - eller skaber street art. Derfor: lad nu gavlmalerierne forfalde, samtidigt med at der skabes nye. Og, kære befolkning i Aalborg: "Væn jer til det!".
Det betyder ikke, at Lene Kirks ønske om flere penge til galvmalerier (herunder mere end de 10.000 kr. om året, Kommunen angiveligt giver) ikke skal imødekommes.
Tværtimod.
Man skal udvikle genren og det skulle ikke undre mig om den entusiastiske Kirk også har et bud på, hvordan man "vedligeholder forfaldet"...