Ordkraft skal ud til folket

Hvis der er ord og begreber, der efterhånden hænger os så langt ud af halsen som en fortovspizza efter et natligt raid gennem Jomfru Ane Gade, så er det Corona. Covid 19. Restriktioner. Afstand. Håndsprit. Forsamlingsforbud. Mundbind. Man binder os på mund og hånd. Sådan har det i hvert fald været, siden statsministeren i marts intonerede sine senere så herostratisk berømte/berygtede non-stop-serie af pressemøder, hvor nationen fik klar besked om truslen mod folkesundheden. Vi rettede lydigt ind og traskede i taktfaste geledder den afsprittede vej mod lysere tider. Som lader vente på sig, og nu er mink og grundlovsbrud kommet så meget i vejen, at der er voldsomme sprækker i den nationale opbakning. Det eneste, vi alle sukker efter, er den frelsende vaccine, som kan bringe os nærmere det, vi efterhånden kun glimtvis husker som den ubekymrede hverdag. Den, som Dan Turell holdt så meget af. Midt i al mistrøstigheden, som rammer livskvalitet, nationaløkonomi og det sociale liv som en tung...