Min tanke er fri

Min tanke er fri…

I folkeskolen lærte vi en sang med denne titel. Samtidig hørte vi om de omstændigheder, som teksten var født af: Tider da det var farligt at have de forkerte meninger eller læse og tilegne sig forkert/forbudt information.

De liberale demokratiers måske vigtigste DNA er retten til at mene hvad man vil og vigtigheden af at kunne tilegne sig alle mulige tanker, holdninger og ideologier. Det er at have muligheden til at ytre sine holdninger og meninger, selv om de er farlige eller kontroversielle. Ja selv retten til at gå på gaden for at demonstrere for disse tanker er inden for de lovlige konstitutionelle rammer i et liberalt demokrati.

I dag kalder vi os stadig for liberale demokratier i den vestlige del af verden, men spørgsmålet er, om vi stadig er det, nu da vi snarere er  en verden ramt af krig, pandemi og store økonomiske udfordringer, som fører til sociale udfordringer på mange niveauer. Læg dertil at vi lever en en post-sandhedens virkelighed. Der foregår dagligt en kamp om virkelighedsforståelsen mellem store og mægtige aktører. Derfor er jeg usikker på, hvor liberale vores liberale demokratier rent faktisk er i dag.

Vi går ind i en mørk tid

Det er en tid præget af frygt og usikkerhed. En tid for censur og selvcensur. En tid hvor det at træde udenfor kan koste dig arbejde og social netværk. Vi har set det længe.

I Spanien har der været forsamlingsforbud i snart et årti efter finanskrisen. De gule Veste i Frankrig er blevet slået hårdt ned. Mennesker har mistet både livet og synet i sammenstød mellem demonstranter og politi. Der har været en voldsom meningskontrol omkring pandemien om vacciner, corona-pas med mere overalt i den vestlige verden. Liberale tænkere som den ikoniske, amerikanske feminist Naomi Wolf har gennem pandemien bevæget sig væk fra det demokratiske establishment til at blive en outcast på grund af sine meninger om pandemien. Hun mister opgaver, netværk, platforme og anerkendelse som kønsforsker. Og så videre….

I Rusland bliver statsansatte efter Ukraine-krigen truet med at miste deres job, hvis de ytrer det, myndighederne mener er ”falske fortællinger” om det, de kalder ”den militære operation” i Ukraine.

Rusland støttede de anderledes tænkende

Nu har Rusland aldrig kaldt sig selv for et liberalt demokrati, men de har indtil for nylig haft en ambition og et ønske om at anderledes tanker og medier skulle have en plads i samfundet. Staten har sågar indtil for nylig støttet de kritiske mediekanaler som Echo Moskvy, Doshd, Medusa og andre. Nu er de lukket og slukket. Sikkert for altid.

I vesten blokeres nu tilgangen til alle russiske medier. Rusland har de seneste 10 år arbejdet hårdt for at påvirke verden med sin stemme og sine fortællinger på samme måde som BBC gennem den globale kanal RT – Rusia Today. Nu er RT lukket og slukket for alle i Europa, og jeg antager at adgangen til BBC i Rusland også snart er helt lukket.

Alt dette tyder på, at vi i Europa går ind i en ny forbudstid, når det gælder meninger, holdninger og ytringer. Hvordan dette vil udvikle sig og hvordan grænserne for ytringer trækkes er stadig uklart.

Jeg frygter for fremtiden for de, der ikke kan leve uden friheden og sandheden: De sande journalister.

Myndighederne vil nok ikke dræbe kunsten og kunstnere på samme måde, for kunstneren har altid haft det frirum, som sangen ovenfor henviser til. Og så længe tanken er fri, vil kunsten kunne leve.

Kunstnerne får det sværere, men kunsten bliver samtidig vigtigere.