Når genåbningen kommer

Det ser ud til, at vi nærmer os en slags normalitet. Det er dejligt, og det glæder vi os alle til. Forår, sommer og det hele. Det bliver fantastisk.

På Aalborg Teater arbejder vi på forestillinger, der får premiere i starten i maj. Og vi glæder os virkelig til at se publikum igen. Teater er ikke det samme uden publikum, selv om vi næsten har stået på hovedet for at lave streamet teater. Det har været spændende og vigtigt i en krisetid, men det er ikke det samme.

Teater er samvær. Det er derfor, det aldrig forsvinder, selv om der er kommet mange nye tilbud til de seneste 100 år med film, tv og web, hvor teatrets virkemidler er i spil: Skuespillere, forfattere, scenografi, lyd, lys og så videre. Men ingen af dem kan tilbyde samværet og den ægte oplevelse.

I teatret er publikum medskabere i selve øjeblikket med deres energi, holdninger, tanker og fordomme. Der sker en udveksling. Det ved skuespillere og teknikerne på scenen. Publikum har måske ikke samme bevidsthed derom, for de er jo i gang med at se et teaterstykke. Men de medvirkende ved, at oplevelsen er forskellig fra aften til aften.

Nu venter vi så på vores venner og medspillere, publikum, og mens vi gør det, prøver vi på alt det, der skal på scenen i maj.

Samtidig arbejder vi med den kommende sæson, og jeg tror, det bliver helt forrygende.
Vi har så mange nye premierer på vej i den kommende sæson, at jeg ikke tror, der tidligere har været så mange. Hertil kommer gæstespil og ældre forestillinger, som vi spiller igen. Jeg tror, vi når op på 23-24 titler i alt. Så der er alle mulige grunde til at købe et sæsonkort. Så kan man gå til det hele, og det bliver til en lav pris.

Det er en mærkelig form for optimisme, som hersker lige nu i den begyndende genåbningstid. Det er som om vi har fået livet før corona så meget på afstand, at vi ikke rigtigt ved, om det bliver det samme igen. Og der er så mange ting, der er blevet sat i gang i vores hoveder. Alle mulige slags konspirationsteorier er blevet mere og mere mainstream. Det handler om Bill Gates, gule veste, 5G, Kina, black lives matter og guderne skal vide hvad ellers.

Det er vanskeligt, ikke at blive påvirket af det. Men det er også vanskeligt at hive sig op til at tro på det. Jeg føler, at jeg befinder mig i en overgang, hvor jeg ikke længere ved, hvad jeg skal stole på og tro på. Og til sidst giver jeg op, og vælger det, der er enklest for mig.

Når man tænker over det, kan man blive bekymret for vores liberale og demokratiske værdier. Vores frihed er ganske enkelt truet, og bliver permanent mere og mere begrænset. Verden har jo nogle teknikker til overvågning af folk, som vi aldrig har oplevet tidligere. Det bliver os påduttet gennem nogle produkter, vi får gratis: Tjenester på nettet. Tjenester som vi ikke kan leve foruden. Vi lader os frivilligt købe, fordi mange ting bliver lettere dermed.

Jeg har på det seneste spekuleret på, hvor mange valg, vi tager af bekvemmelighedsgrunde, samt hvor skræmmende denne bekvemmelighed er for vores liv og verden. Det er slet og ret voldsomt!

Det er noget, som kommer med en voldsom styrke. Det er noget, som det er svært at sætte sig op imod. Jeg synes i grunden, det er et paradoks, når jeg tænker over det: At bekvemmelighed har den styrke.

Jeg vil mene, at det at gå i Aalborg Teater er mindre bekvemt end så meget andet, man kan foretage sig i livet. Det koster, og det kræver mere end at sidde derhjemme og se en tv-serie på en skærm.

Vi håber og tror på Aalborg Teater, at man gerne vil rives ud af bekvemmelighedszonen for at møde teatrets mennesker og andre publikummer. Og vi tror, at man med besøget i teatret har større chance for at ændre sig til det bedre end så mange andre steder. Sådan er det også, hvis man går til en koncert eller et andet sted, hvor man møder levende mennesker.

Der spekuleres meget over, hvordan genåbningen bliver. Bliver det en gentagelse af de brølende 20'ere fra sidste århundrede? Eller lister vi os ganske forsigtigt ud i den nyåbnede verden?
Jeg ved ikke, hvad det bliver. Men jeg ved, hvad jeg håber på.

Jeg håber også, at vi snart ses i teatret.