På denne tid af året vil nogle nok sige, at de overlader pladsen i Limfjorden til fiskene.
Jeg fyldes i hvert fald selv af en lurende mistanke om skjulte masochistiske træk, når jeg tænderklaprende svøber badekåbe og bløde frottehåndklæder om mig efter min daglige svømmetur i Vestre Fjordpark.
Glæden vinder dog efter få minutter, når velværet breder sig i kroppen fra top til tå, og stoltheden over at have overvundet ulysten ved kuldegyset stråler ud af mig. Og jeg er ikke den eneste, der forlænger badesæsonen, bare fordi muligheden befinder sig lige uden for min dør. 
Jeg møder mennesker i alle aldre, etniske grupperinger og samfundslag. Turen i vandet og den medfølgende småsnak om stort og småt, fælles tænderklapren og skulderklap skaber fællesskab.
Jeg er ikke vinterbader - endnu - men måske i fremtiden, når det bliver muligt at blive medlem af den eftertragtede vinterbadeklub Isbjørnen. Klubben har en meget lang venteliste og optager kun medlemmer en gang om året.
I 2022 valgte klubben at optage medlemmer ved at foretage lodtrækning blandt alle interesserede på ventelisten – det siger noget om interessen for og glæden ved at have et medlemskab. Realistisk tager det flere år at blive medlem.
Den anden vinterbadeklub i byen – Lille Isbjørn – med 700 medlemmer befinder sig lige nu i limbo, da bystyret har besluttet at nedlægge Havnebadet. Jeg håber, der kan findes en løsning både for de 700 medlemmer i Lille Isbjørn og de mange på ventelisten til Isbjørnen.
Livet ved og på Limfjorden - fjorden som livsledsager
Jeg har altid boet med Limfjorden som nabo. I min barndom og ungdom var Limfjorden ved Aalborg og Nørresundby en del af (fritids) livet året rundt. Forår og efterår gjaldt det fiskeri med stang fra robåd.
Vi fangede sild og fik lært at sætte orm på krogen, kaste ud og ikke mindst styre utålmodigheden og håndtere skuffelse over nul fangst. Om sommeren hed det ’stranden’ nær jernbanebroen i Nørresundby og selvfølgelig friluftsbadet. ’Stranden’ blev af gode grunde lukket, da affaldet fra slagteriet dukkede op i vandet og helt ærligt var direkte klamt. I de år blev Limfjorden ikke helt uden grund kaldt Klisterkanalen.
Senere som gymnasielærer i Skive blev Limfjorden igen vigtig for mig, og jeg kunne glædes over at kunne give den næste generation samme typer af oplevelser.
På Skivekanten og måske især på Salling er fjorden også en del af livsgrundlaget. Måske også derfor bliver den hyldet i stor stil. Jeg fik til fulde lært sangen ’ Blæsten går frisk over Limfjordens vande’, da de fleste møder lige fra bestyrelsesmøder i Brugsen til lærermøder på gymnasiet blev indledt med netop denne sang
Identifikationen med sangens tekst om hårdt arbejde, ungdom og eventyrlyst skaber stemning og får selv den mest rustne røst til at løfte sig.
Efter tilbagekomsten til Aalborg, nu med børn i den helt rigtige alder, blev fiskeriet genoptaget – ikke fra robåd – nej, fra de fine havneområder vi har på begge sider af Limfjordsbroen, hvor man bare kan kaste snøren ud (sammen med en masse andre) og de fleste gange have gode sild med hjem.
Nu med moderne stænger, fiskehjul og noget så fint som sildeforfang. Også børnebørnene er blevet lystfiskere og er med på ture, når silden svømmer gennem Limfjorden først på foråret.
Havnefronten
I alle byer med respekt for sig selv er de gamle havneområder forvandlet til skønne opholdsområder for byens borgere og gæster. Der er arrangementer med musik, loppemarkeder, boder, sport, caféer, restauranter, sejlture på fjorden, og folk der bare nyder dagen på bænke og havnefrontens piller.
Hvert år i september modtages de nye studerende på universitet med fælles morgenmad på havnefronten. Med det sydende liv, som studiebyens unge skaber, er det en sand glæde at deltage i, og blot iagttage de mange aktiviteter rammerne fyldes af.
Den eneste bagside ved de unges brug af havnefronten er de søvnløse nætter forældre må udsætte sig selv for, når deres unge besøger Jomfru Gade og udlever deres ungdomsliv tæt på fjorden.
Heldigvis går det for det meste godt, men hvert år omkommer der et ungt menneske, der er kommet for tæt på kanten og endt i det kolde vand. Der er sat flere stiger op, så det kan lade sig gøre at komme op igen. Men det er meningsløst spild af unge liv, og vi mangler stadig gode løsninger på det problem.
Også før og efter havnefronten er der aktivitet. På begge sider af fjorden er der gamle foreninger, som tager hånd om sport på fjorden. Roklubber, søspejdere, kajakklubber, havkajak, bådelav og skoletjenesten. For ikke at tale om Fjordbyen, hvor borgere har skabt en lille alternativ by med plads til alle typer af mennesker. Farverigt og berigende for alle der færdes ved fjorden.
Udsigt til Limfjorden
Jeg har Limfjorden som udsigt fra min lejlighed på fjerde sal og kan slet ikke fortælle, hvor meget dette foranderlige og smukke syn beriger min hverdag. Og det er jo ikke bare synet og lyset …
Det er i høj grad, fordi Limfjorden altid har været i nærheden og for mig er forbundet med familie, fællesskab og gode minder med vilde fester i Jomfru Anegade og dans på havnefronten.
Med minder om demonstrationer, der begyndte ved det gamle værft, med modtagelse af nye studerende og deres indføring i byens kulturliv og liv ved fjorden.
Den nyere kulturbro mellem Aalborg og Nørresundby er en kæmpe succes – afstande mellem kvartererne er blevet mindre, og fra broen kan man se sæler og fugle tættere på.
Også mystiske væsener med knaldgule svømmeblærer og et hav af kajakker og robåde skaber liv i synsfeltet. Det sidste nye er de mange mennesker, der står på paddle bords og virkelig har en kamp for at holde sig på brættet.
Fjorden er en nerve i byen både som natur og som udgangspunkt for kultur.
Lavthængende frugter
Der er stadig noget at gøre for at understøtte borgernes liv i, med og ved fjorden og når det gælder badelivet, er det muligt med små midler at gøre noget.
Hvorfor ikke investere i folkelige og let tilgængelige anlæg som gør det muligt at bade i fjorden året rundt? Udvide anlæggende ved Vester Fjordpark og opføre faciliteter ved badebroen ’Sælen’ i Nørresundby.
Måske bare flytte det flydende havnebad et par kilometer nordpå. Mit allermest elskede sted at bade fra - lyset og fjordens bevægelser i takt med årstid og vejrlig med udsigt til Aalborg i silhuet giver helt unikke og smukke oplevelser.
Eller blot åbne omklædningsrum i Vester Fjordpark med bruser ud over børnenes sommerferie. Eller aftale med nogle af de mange klubber i området, at badeivrige i bestemte tidsrum ville kunne bruge de ofte tomme lokaler.
Bare det at have et tørt sted at klæde om er jo med til at støtte gode motionsvaner. Uden at borgere skal have dankortet frem, og for hvem fjorden er en del af både hverdagsliv og kulturlivet i byen.