For nogle år siden, da jeg var på ferie i København, var der en, der spurgte mig, hvad jeg svarede, når jeg blev spurgt om, hvor jeg boede. Jeg sagde selvfølgelig, at jeg svarede Bonderup.
Én ting er at bo i provinsen – udkantsdanmark, den rådne banan eller vandkantsdanmark, hvis man vil være lidt mere nænsom – men når det så oven i købet er i Bonderup, kan det næsten ikke blive værre.
Sådan har det ikke altid været. Indtil 1969 var Bonderup en stationsby med flere købmandsforretninger, trikotage, slagter og bager. Da banen blev nedlagt, begyndte det at gå tilbage. Den sidste købmandsbutik lukkede, husene blev svære at sælge, og flere af dem blev revet ned.
Skolen, der ligger i Trekroner, et par kilometer fra Bonderup, har igennem de sidste mange år måttet kæmpe for overlevelse. Det er med andre ord en skæbne, Bonderup deler med en lang række tilsvarende landsbysamfund i Danmark.
Den eneste mulighed for vende udviklingen var, at borgerne selv tog ansvar for byen, så i 2012 blev Bonderup Borgerforening stiftet. Da der blev indkaldt til stiftende generalforsamling, var der ikke mange, der gav det en chance. Men det viste sig, at forsamlingshuset, hvor det selvfølgelig foregik, nærmest bugnede af mennesker, og da der skulle vælges bestyrelse, blev det et kampvalg.
Borgerforeningens betydning for byen har været og er stadig uvurderlig. En af de vigtigste opgaver var at sørge for, at skolen kunne fortsætte.
Projektet Landsby på prøve tog opgaven med at tiltrække børnefamilier på sig. Man satte et hus gratis til rådighed for en familie i tre måneder, hvor familien også fik fri børnepasning samt fri afbenyttelse af en bil. Tre af familierne valgte at blive.
Et andet presserende problem var, at købmanden var lukket, og at folk altså var nødt til at tage til enten Fjerritslev eller Brovst for at købe ind.
Den socialøkonomiske institution Råd & Dåd åbnede i samarbejde med borgerforeningen Torvekøbmanden i 2014. Den fungerer ved, at det dels er ansatte, dels frivillige, der står for driften. Det var bl.a. på denne baggrund, at Trekronerområdet – Bonderup, Skræm, Haverslev, Manstrup og Bejstrup – blev valgt som Årets Landsby i 2016.
Det er også Borgerforeningens fortjeneste, at vi nu har minigolfbane, krolfbane, flagallé og en meget kønnere by, som i øvrigt ligger i et af de smukkeste områder i Danmark.
Desuden står de for arrangementer som f.eks. Sct. Hans fest, opsætning af juletræer og Ren By, hvor man mødes på terrassen ved Torvekøbmanden om morgenen til kaffe og rundstykker og bagefter går i gang med at samle affald, ordne bede, gøre minigolfbane klar og meget andet. Til september får vi vores egen minimusikfestival, igen et samarbejde mellem borgerforeningen og Råd og Dåd.
Til trods for alle disse herligheder, står der stadig huse til salg flere steder i byen. Det har indtil for nylig været sådan, at lånemuligheder i forbindelse med et huskøb uden for de store og større byer har været noget nær ikke eksisterende. Bankernes krav til rådighedsbeløb har været absurd højt, og hvis man skulle have lån i kreditforeningen, skulle huset kunne sælges til flere købere efter et år. Det var selvfølgelig ikke sandsynligt, hverken her eller andre steder i udkantsområderne, da de nye købere var underlagt samme krav.
Men nu er der sket noget!
I maj blev det vedtaget, at man kan få statsgaranti på en del af boliglånet, hvis boligprisen ligger under 8.000 kr. pr. kvm., og boligen ligger i et udkantsområde.
Jeg har altid undret mig over, at folk ikke stod i kø for at bo her. Nu kan det være, at det sker. – Der skal bare helst ikke komme alt for mange.