Tingskoven – en kulturperle

Tingskoven er en skov på 483 hektar, som ligger nordvest for Aalborg mellem Fjerrtslev og Brovst. Ved siden af Rold Skovs 80.000 hektar, er den ikke imponerende, hvad størrelse angår, men jeg er vild med den, og går der stort set hver dag.

Mod syd grænser den op til det fredede område, Præstegårdsheden, med kæmpehøjen Holmsø, hvorfra man får et fantastisk udsigt ud over Limfjorden. Turen langs med skovbrynet mod syd ud til det åbne landskab er et eventyr. Men først og fremmest er Tingskoven helt særlig, fordi der her bl.a. ligger de to stenkredse, Søhøj 1 og Andebjerg, som indtil nu har ligget ret upåagtede hen, men nu sker der noget.

Jammerbugt Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugten afdeling, har givet penge til, at der bliver oprettet vandreruter til de to steder. Der kommer P-pladser, og der bliver sat informationstavler op. I dag er det Stiftelsen Nørlund, der ejer Tingskoven, så alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi Stiftelsen har været velvillig i forhold til at etablere såvel vandreruter som P-pladser.

Alle, der interesserer sig for fortiden, får her i løbet af sommeren mulighed for at opleve de enestående monumenter fra overgangen mellem bondestenalder og bronzealder.

Søhøj 1.

Søhøj 1, som ligger syd for hovedvejen mellem Brovst og Fjerritslev, er en dobbelt stenkreds, som består af en ydre kreds af mindre sten og en indre af færre større sten, som er op til en meter høje. Ved stenkredsen ligger en kæmpehøj. Anlægget blev i 70'erne dateret af H. Hellmuth Andersen fra Mosgaard til dolketiden, altså ca. 2000 f. Kr.

Der har selvfølgelig været spekuleret på, hvad stenkredsenes funktion har været. Tidligere statsskovrider Ejnar Laumann Jørgensen, som har gravet dem fri, efter de har været dækket af sand efter sandflugten, har tolket dem ud fra et arkæo-astronomisk synspunkt og mener, de har været en slags forhistoriske kalendere. Jeg mener dog, at de ligesom andre anlæg fra tiden - med Stonehenge i England som det fornemste eksempel her i Nordeuropa – har skullet sikre frugtbarheden. I et tidligt agerbrugssamfund, hvor man ikke har haft de muligheder, som vi har i dag, har kulten spillet en af gørende rolle i forhold til at sikre høsten. Ved hjælp af lighedsmagi har kredsene fungeret som solfangere, der skulle sikre at den mandlige sol befrugtede den kvindelige jord. Lighedsmagi vil sige, at man fremstiller noget, der repræsenterer det, man gerne vil fremkalde, som når regnens rytme efterlignes i en regndans. Her det cirklens form, stenene, der er anbragt i jordens skød, og endelig det faktum, at sten indeholder ild, gnister, når man slår på dem. Endelig markerer cirklen grænsen mellem det hellige og det profane.

Tingskoven har sit navn efter Søhøj 1, som i Vikingetiden og middelalderen fungerede som Tingsted. Det sluttede i 1634, hvor tinget blev flyttet til Fjerritslev. Tingstedet var det sted, hvor alle frie mænd kunne få deres sag ført. Her var det, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt traf sine beslutninger, og her kunne alle frie mænd give deres mening til kende.

Der går drabelige historier om en af stenene, Rygbrækkerstenen, hvor forbryderne efter sigende fik deres straf. Det er stadig sådan, at mange lokale synes, der er noget uhyggeligt ved Tingskoven, og de færreste ville bryde sig om at bilen gik i stå der en mørk nat.

Søhøj 2

Søhøj 2 er en cirkulær jordvold med tre indgange. Den er ikke dateret og kunne for så vidt godt være en kvægfold.  Det mener jeg imidlertid ikke er tilfældet. Denne jordvold er nemlig helt speciel ved, at den er omgivet af syv gruber, der er belagt med sten. Desuden blev der fundet en granithestesko inden for kredsen. Det kunne med andre ord tyde på, at der også her er tale om et kultisk anlæg i lighed med de angelsaksiske hengeanlæg. Den første udgave af Stonehenge bestod for eksempel netop af en jordvold og grøft med tre indgange, altså en henge. Granithesteskoen, som kan ses på Bryggergården i Fjerritslev, er interessant fordi hesteskoen, eller U-formen, er et kvindeligt symbol, som bl.a. findes på et utal af de skandinaviske helleristninger. U-formen er også central i Stonehenge, hvor den ligger helt centralt med åbningen vendt mod det sted, hvor solen står op midsommerdags morgen. Det er det tidspunkt, hvor solens styrke er stærkest, at den falder ind i den kvindelige hestesko og dermed sikrer jordens frugtbarhed.

Andehøj

Andehøj ligner Søhøj 1, de ligger begge på de højeste steder i Tingskoven, og begge har en diameter på omkring 20 m og består af dobbelte stenkredse, og ved begge anlæg ligger en kæmpehøj.

De to stenkredse med kæmpehøje ligger ikke mere end omkring 3 kilometer fra hinanden og repræsenterer hver en enorm arbejdsindsats fra datidens befolkning. Der er forholdsvis få stenkredse i Danmark, og det er derfor lidt af et mysterium, at to af dem ligger så tæt på hinanden.

Ved Andehøj har der været marked fra 1585-1860. Markedet lå oprindeligt ved Lerup Kirke, men præsten blev så træt af al den larm og de udskejelser, markedet førte med sig, at han fik sat en stopper for det. I 1860 blev markedet flyttet til Skræm. Et levn fra den tid, der var marked, er en stensat brønd, som ligger på vandreruten til Andebjerg.

Vandreruter, informationstavler og P-pladser skulle være klar her i løbet af sommeren. Både for lokale og turister giver det mulighed for at finde frem til disse vigtige og spændende steder, som indtil nu kun har være kendte af ganske få. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat, og kan varmt anbefale en skovtur, som byder på meget mere, end hvad man ellers kan forvente af en skovtur.