Den er godt gemt væk på Aalborg Kommunes hjemmeside - byens arkitekturpolitik. Og når man endelig finder frem til den, er den uoverskuelig, underlig fragmenteret og usammenhængende.
Om det er et bevidst valg, ved jeg ikke, men det er symptomatisk for den arkitektur, der skyder op over hele byen, både i centrum, ved havnen og i yderkvartererne. Den godt skjulte arkitekturpolitik ligner også den byplanlægning, der burde give rettesnore for den voldsomme bygningsmasse, der i en lind strøm skyder op overalt med lynets hast.
Kvarterer som Eternitten, Godsbanen og Havnefronten består af en række højhuse, bygget så tæt, at man næsten kan give genboen hånden fra altan til altan.
De nederste etager får ikke meget naturligt lys. og hele æstetikken er monoton, grå og uinteressant.
Er der endelig en bygning, der skiller sig ud, f.eks. Larsen Waterfront ved siden af Musikkens Hus, dominerer den så meget, at musikhuset og Utzoncentret virker som kolonihavehuse, klemt inde mellem højhuse - med Larsen Waterfront som den højeste. Bortset fra sin form er den skummel og sort. som den heldigvis nedrevne øjebæ bank på Budolfi Plads.
Den er også gal med byrummene mellem og omkring de nye højhuse. Trods få og små rekreative tiltag er det ikke lykkedes at gøre f.eks. havnefronten rigtigt tiltrækkende - slet ikke i den vestlige del, hvor det hele begyndte (bedre er det lykkedes på Nørresundby-siden).
Havnefronten er også skræmmende historieløs. Der er stort set ingen referencer til Aalborgs fortid som havneby.
I den forbindelse skal nævnes, at jeg for vel 25 år siden spurgte den daværende borgmester, om ikke man kunne finde en af de gamle kraner og stille den op som et minde om havnen - en ide, jeg hentede fra Hamburgs nye havnekvarter - men kranerne var for længst skrottet.
Kort sagt: Aalborg har efter min mening ikke meget at prale af, når det gælder byudvikling og ny arkitektur.
Bortset fra mængden, som jeg ved, at nogle andre byer misunder Aalborg, men som de fleste ved efterhånden er en byrde, fordi man simpelthen ikke kan leje de store mængder af boliger ud.
Nettotilflytningen til Aalborg er beskeden. Under 2.000 nye borgere om året i perioden 2012-2019, men så går det nedad, og i 2022 var der flere, der flyttede fra end til Aalborg. Alligevel bygger man videre.
Tilbage til Aalborgs arkitekturpolitik for der må da være mening med galskaben.
Først og fremmest: en arkitekturpolitik findes og fylder. Meget. Alene de overordnede tanker er på 30 sider. Hertil kommer detaljerede beskrivelser og vejledninger om, hvordan altaner skal se ud og monteres, hvordan højhuse skal forholde sig til omgivelserne, og hvordan parcelhuse skal se ud.
Skriftet er spækket med klicheer om, hvad god arkitektur og byggeskik er, der er ikke tænkt mange selvstændige tanker. Alt sammen er det struktureret i 9 pejlemærker og 3 zoom-niveauer - fra det helt overordnede til den mindste detalje. Her nøjes jeg med at forholde mig til de overordnede visioner.
Man vil både sikre, at arkitekturen kan "optage morgendagens forandringer" og "bygge videre på fortiden". Idet man understreger vigtigheden af at "sikre samspil mellem landskab og bebyggelse".
Det første er uundgåeligt med truende klimaforandringer, ændret demografi og ny teknologi. De to andre burde være selvfølgelige. Jeg synes bare ikke, at man lever op til de fine hensigter.
Havnen har ikke spor af havn mere. Godsbanen og Eternitten kun sporadiske og ligegyldige spor af fortiden, og for alles vedkommende gælder det, at der stort set ikke er bygget videre på eksisterende bygninger.
Det er også højst diskutabelt, om begrebet "landskab" overhovedet kan bruges om de beskedne byrum, der er blevet plads til i den tætte højhusbebyggelse rundt om.
"Vi skal være bevidste om stedet, understøtte hverdagslivet og skabe gode overgange" lyder det videre. Eksemplet med Musikhuset klemt inde mellem mastodonter taler for dig selv.
Der lægges vægt på at byggeriet tilpasses omgivelserne. Nå!
Det hænger sammen med de "gode overgange". Hvor finder man eksempler på dem? Og hvor understøtter den nye arkitektur og byplanlægning "hverdagslivet"?
Jeg hører mange - utroligt mange - udtrykke, at byen er ved at blive umenneskelig at bo i, både fordi infrastrukturen er kompliceret, og fordi institutionerne hele tiden indskrænkes og er vanskelige at finde.
Butiksdød er også et problem. Selvom det ikke direkte har noget med arkitekturpolitikken at gøre, så er det i hvert fald ikke med til at "understøtte hverdagslivet", og det burde man arbejde på.
Endelig vil man "skabe byrum der er tilpasset det lokale klima, arbejde med formgivning i detaljen og skabe sunde rum for mennesker". Det første handler om nærmiljø, men er ellers ret uforståeligt.
Hvor stor forskel er der på klimaet i Vejgaard og Hasseris? Formgivning i detaljen er det enormt vanskeligt, at få øje på, når det ikke lige handler om Musikhuset.
Gå en tur mellem højhusene omkring Musikhuset, kig på de små byrum, der findes eller gå ind i nogle opgange. Man finder ikke andet end designmæssige standardløsninger af billigste slags.
Når det drejer sig om de sunde rum peger man specielt på, om der kommer dagslys nok ind i bygningerne. Svaret er: Nej, det gør der ikke. Gå en tur på Godsbanen og se, hvordan kunstigt lys døgnet rundt præger de laveste etager.
Generelt frembringer bjergene af visionære og lovende ord kun myretuer af ordentlig byplanlægning og arkitektur i Aalborg.
Byens byggematadorer har alt for frit spil og borgerne tages ikke med på råd, selvom flere kapitler i "arkitekturpolitikken" slutter med en knap med opfordringen "Giv os feedback". "Aalborg - en storby for mennesker" er overskriften. Ja, det ville være en god ide!
Foto: Lars Mørch
Aalborgs arkitekturpolitik kan findes her:
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-strategier-og-planer/arkitekturpolitik