Byggematadorernes legeplads

Den er godt gemt væk på Aalborg Kommunes hjemmeside - byens arkitekturpolitik. Og når man endelig finder frem til den, er den uoverskuelig, underlig fragmenteret og usammenhængende. Om det er et bevidst valg, ved jeg ikke, men det er symptomatisk for den arkitektur, der skyder op over hele byen, både i centrum, ved havnen og i yderkvartererne. Den godt skjulte arkitekturpolitik ligner også den byplanlægning, der burde give rettesnore for den voldsomme bygningsmasse, der i en lind strøm skyder op overalt med lynets hast. Kvarterer som Eternitten, Godsbanen og Havnefronten består af en række højhuse, bygget så tæt, at man næsten kan give genboen hånden fra altan til altan. De nederste etager får ikke meget naturligt lys. og hele æstetikken er monoton, grå og uinteressant. Er der endelig en bygning, der skiller sig ud, f.eks. Larsen Waterfront ved siden af Musikkens Hus, dominerer den så meget, at musikhuset og Utzoncentret virker som kolonihavehuse, klemt inde mellem højhuse - med Larsen...