Ustyrligt morsomt - til tider

TV-SATIRE: "Ustyrligt" - afsnit 1-8

Det er 15 år siden - sådan cirka - at Mikael Wulf og Anders Morgenthaler begyndte at husere på tv. Nogle gange i selskab med en volds-psykopatisk flodhest ved navn Dolph. Andre gange alene. Det var lidt mystisk dengang, men da de inviterede voldspsykopaten ind i selskabet blev det en landeplage. Gode manerer blev brudt. Der blev sagt ustyrlige og umulige ting på skærmen. Det flyttede grænser. Og pludselig løb alle kvarterets unger rundt og råbte "Død ved kølle".

Siden er makkerparret for alvor blevet til Wulfmorgenthaler. De laver daglige striber i aviserne. Herhjemme foregår det i Politiken, men de leverer deres striber overalt i verden.

Jeg har læst og elsket disse striber i årevis. Og de svinger meget. Nogle gange fatter jeg ikke en bønne. Andre gange trækker jeg på smilebåndet. Og to gange om ugen skraldgriner jeg.

Og disse otte afsnit er på præcis samme måde: Der er en stribe tegnefilm. Nogle er mærkelige, nogle er sjove. Og så er der nogle, der er ustyrligt morsomme. Så i hvert fald to gange i hver udsendelse skraldgriner jeg. Meget.

Det er meget voldeligt dette her. Der er mange, der kommer alvorligt til skade. Der er mange økser og sværd, der flænser og flår menneskekroppe. Men der er også masser af dyr. Dyr i tegnefilm kan jo tale eller det, der er værre. Se bare æggesamleren over denne artikel: Det æg bliver med garanti ikke spejlet.

Hver udsendelse er på lidt under et kvarter. Det består af to ting. Dels møder vi Wulf og Morgenthaler, der sidder på noget, der skal forestille at være en cafe. Og dels er der masser af striber med små tegnefilm. De varer helt ned til fem sekunder stykket. Og op til ét minut. Hulter til bulter. Ingenting virker planlagt. Og nogle småfilm er delt op i bidder, som kommer løbende gennem hele udsendelsen.

I café-scenerne sidder Wulf og Morgenthaler og småsludrer. De siger virkeligt mærkelige ting til hinanden. Det er nogle dialoger, der overrasker. Deri ligger humoren.

Det er det samme med de mange små tegnefilm. Humoren ligger i overraskelsen.

Men det er også nogle overraskelser, der kræver lidt omtanke. Man ser en lille film. Og så går der måske et sekund eller to, før latteren kommer. For tingene skal lige falde på plads. Det er faktisk sjovt, når latteren sådan overmander en, når det hele er forbi.

Der er mange, der kommer alvorligt til skade i de mange, små tegnefilm. Det er sikkert også derfor, at showet sendes sidst på aftenen. For det er ikke for småbørn. Lidt større børn, der kan tåle mosten, vil sikkert elske det. På samme måde som de elskede flodhesten Dolph, der jo også var ekstrem voldelig og ubehagelig. Dolph blev kult. Det tror jeg faktisk også, at dette kan bliver.

Prøv at give det en chance. Jeg tror, du kommer til at grine. Ustyrligt.