Klemt er slemt

TV-SERIE: "Klemt" - Afsnit 1-2

I Zulus nye tv-serie "Klemt" følger vi den 21-årige børnevært Stina. Hun er vært på et virkeligt ringe tv-koncept for børn, der hedder "7-9-13". Og selv om hun er børnevært, så har hun ikke begreb om børn. Hun bryder sig strengt taget ikke om børn. Men det er jo sådan i tv-branchen, at man starter som børnevært. Det er det ubestridt laveste trin på rangstigen. Herfra arbejder man sig op.

Casper Christensen, Signe Lindkvist, Hella Joof, Peter Frödin og Sofie Linde. Spørg dem: De er alle startet lige der. På børne-tv.

Vores Stina har også ambitioner om at blive en stor tv-stjerne. Men som vi møder hende, så er hun klædt ud som kartoffel imens hun lirer alle de værste klicheer fra børne-tv af sig.

I "Klemt" kommer Stina galt af sted i hver enkelt episode. På den måde ligner dette tv-serien "Klovn". Blot er midaldrende Frank skiftet ud med purunge Stina. Manden er skiftet ud med kvinden. Parforholdet er skiftet ud med bofællesskabet. Og som i "Klovn" medvirker der en masse skuespillere og tv-kendisser, der spiller roller i deres egne navne.

Ellers er konceptet som i "Klovn": Vores hovedperson bliver ved tilfældets ugunst anbragt i en kejtet situation.

Pinligheden går også igen fra "Klovn". Stina ender i situationer, der er dumme og kejtede. I første episode giver hun et møg-irriterende barn et knytnæveslag i hovedet, så han bliver bevidstløs. Det har Frank Hvam dog aldrig gjort.

Men der er én markant forskel: "Klovn" er vanvittigt meget bedre produceret. Manuskriptet er bedre. Skuespillerne er bedre. Instruktionen er bedre.

Muligvis er det i instruktionen, at "Klem" fejler, for en virkelig god instruktør kan redde rigtigt meget. Der er bare næsten ingen scener her, hvor man føler nærvær i skuespillet. Man bliver aldrig rørt, og man føler aldrig, at det kommer i nærheden af det troværdige.

Nu behøver en simpel comedy-serie jo heller ikke være troværdig. Det skal jo gerne være sat på spidsen. Men det er som om, der ikke er så meget, der lykkes lige her.

Jo - jeg grinte et par gange, da jeg så de første to episoder. Men ikke nok til, at jeg som sådan følte mig rigtigt godt tilpas.

Der er noget tegneserie-agtigt over serien. Der er sat rigeligt med lydeffekter på. Altså du ved, når Superman i en tegneserie slår skurken bevidstløs, så er der en taleboble, hvor der står "Kapaoooow!". Her er der i stedet skruet op for lyden. Eller der er lagt lydeffekter ind.

Til gengæld kan jeg godt lide, at Eva Jin - hovedrollehaveren - iblandt kigger direkte ind i kameraet, når situationerne er mest håbløse. Så får vi seere sådan et opgivende blik.

I det hele taget er Eva Jin ganske charmerende som Stina. Det lykkes hende også at få enkelte scener til at fungere overbevisende. Men der er lang vej tilbage til mål.

Måske kunne flere penge have reddet situationen, for overalt kan man jo se, at dette er discount. Men på bundlinjen står, at "Klemt" er slemt.