Spænding og romantik i strandkanten

TV-SERIE: "Hvide Sande"

Jamen du godeste hvor klicheerne står i kø her. Alt er set før. Om det så er politi-klicheen over dem alle, så er den også fundet frem.

Det er den, du ved, hvor man sætter et makkerpar sammen, som ikke kan lide hinanden. Det hele starter på en parkeringsplads, hvor de to makkere kommer til at parkere så tæt, at man ikke kan komme ind/ud ad bilen.

Ganske få sekunder efter, så kan man næsten høre kirkeklokkerne bamle i det fjerne... For naturligvis ender dette i romantik.

Hunstrømeren Helene er blevet spået af sin mor, at hun aldrig bliver gift. Hanstrømeren Thomas sørger massivt over tabet af den elskede hustru til kræft fem år tidligere.

Fuld skrue

Nu skal de to så opklare et drab på en tysk surfer i Hvide Sande. De sendes til badebyen som under cover-agenter. For beboerne i Hvide Sande taler nemlig ikke med fremmede. Og slet ikke med politifolk. Det er én stor familie. Og man angiver ikke sin familie.

I karaktertegningen af Helene og Thomas er der også fuld skrue på de klassiske klicheer. Hun er den smukke, den kyniske, den beregnende, den kolde, den analyserende. Han er er misantropen, der er bosat i Tyskland, fordi han er så uendelig træt af danskere og den danske måde at tænke på. Konstant får han nævnt, at vi danskere er uhøflige. Ja selv det er jo en kliche, fordi det spiller på, at de der tyskere er alt, alt for høflige og korrekte. Så fik vi også lige den bekræftet.

Men denne intense kinddans med klicheerne gør ikke noget. For det er næsten så overdrevent, at der går både sport og humor deri.

Fin humor

Og humor er en vigtig drivkraft. Det kan godt ske, at dette er en krimi, men der er dælme også mange sjove onliners.

Komikken starter, da Thomas bruger hunden til at beslutte, om han vil rejse til Danmark for at hjælpe med opklaringen af mordet på den tyske surfer. Det sker med to frikadeller. Den ene er en dansker, den anden delle er en tysker.

Hunden Molly vælger den danske frikadelle, og Thomas replicerer:

- Du har set alt for meget Matador.

Således fortsætter den friske stil gennem resten af afsnittet.

Fint fra start

Første afsnit er altid svært, for der skal plottet såvel som hovedpersonerne præsenteres. Det kan være svært, når der kun er godt 40 minutter til at nå det hele. Men det lykkes overordentligt godt lige her. Vi er med fra start. Vi har lært vores to hovedpersoner at kende. Vi ved hvilken forbrydelse, der skal opklares. Og vi har sporadisk snuset lidt til det store galleri af biroller.

Og var det ikke vores allesammens Hans Holtegaard, jeg så på politiets opslagstavle med mistænkelige personager? Se billedet: Til venstre for Bodil Jørgensens hånd.

Fornem kulisse

Det er en flot produktion, hvor Hvide Sande er den perfekte kulisse. Dejlig vejr. Solskin om dagen, fuldmåne om natten. Brede sandstrande. Det smukke Lyngvig Fyr - som stadig fungerer som fyrtårn, selv om skibsfarten ikke bruger fyrtårne mere. Og ikke nok med at kulissen er flot, det er også et virkeligt fornemt billedarbejde af Aske Alexander Foss.

Der kan heller ikke peges fingre af Marie Bach Hansen og Carsten Bjørnlund som det (indtil videre) umage politipar. Vi kommer heller ikke uden om, at Carsten Bjørnlund er fænomenal i de mere melankolske roller. Men lad os nu se, om Marie ikke kan rive ham ud af den tilstand.

Og mens jeg således sidder på TV 2 og ser deres fjerde danske tv-serie år (på alle deres kanaler tilsammen), så må jeg igen undre mig over, hvor DR er henne? Lige nu viser de en svensk serie med dansk islæt. Men et pænt stykke inde i 2021 har DR endnu ikke præsenteret en omgang vaskeægte dansk tv-drama. Hvad foregår der?