Kvamms parodi på lomme-psykologerne

TV-SATIRE: "Guru" - afsnit 1-2

Simon Kvamm har lavet en tv-serie. Det har han vel strengt taget ikke gjort, siden han væltede Danmark i selskab med Drengene fra Angora for 17 år siden.

Selv siger han, at denne satiriske tv-serie har ligget og luret inde i ham i otte år, inden den nu er blevet forløst.

Serien er en parodi på coaching-industrien. På selvhjælpsbøger. På alle disse mennesker, der beriger sig på bekostning af de, der har det svært i tilværelsen.

Hovedpersonen her hedder Andreas. Han kommer nu hjem til fødebyen Silkeborg - som også er Simon Kvamms fødeby. Han kommer hjem som coach. Han vil hjælpe byen. Han vil få byen til at strutte af selvtillid. Lissom Herning.

Herning/Silkeborg

Allerede her introduceres den første kærlige satire: Konkurrenceforholdet mellem den store by Herning og den bagatelagtigt lidt mindre Silkeborg.

Der er meget København og storby-smarthed over Andreas. Jo bedre vi lærer ham at kende, des gladere er vi for, at han er lukket inde i en tv-skærm og ikke sidder i stuen sammen med os.

Han er sygeligt selvoptaget. Han forsøger at instruere, konstruere og manipulere folk.

Han vil give dem selvtillid i kraft af sit selvopfundne coaching-forløb ved navn Gå Selv.

Mens han gør det, sidder vi ved skærmene og tænker:

- Du godeste.

Et usselt menneske

For det er - mildt sagt - ikke noget pænt billede, Kvamm tegner af selvhjælps-industrien. Og jo mere, der skrælles af Andreas, des tydeligere bliver det, at han er et usselt menneske. Allerede som barn var han den grimmer mobber.

Men hvor får Andreas sine evner fra?

Ja det finder vi ud af i små glimt (måske tilbage i tiden?), hvor han bliver coachet af den navnløse terapeut spillet af Frederik Cilius. Han har titlen Master Fenn. Her får han rigelige mængder af lommefilosofi og mærkelige øvelser. Det er alt det, han stykker sammen til sit eget Gå Selv-program.

"Guru" er ikke lårklaskende morsom som Drenge fra Angora var det. Men ikke desto mindre giver det en herlig fornemmelse af skadefryd, når man ser dette. For afsløringen af dette selvhjælpscirkus er så iøjnefaldende og ondskabsfuld, at man hele tiden sidder med et lille smil og tænker: Hvor har de dog fortjent det.

Rigtigt mange af de medvirkende er amatører og statister, men der er nu også professionelle med.

De mindre pæne sider af Simon Kvamm

Simon Kvamm er ganske overbevisende i rollen som Andreas. Og i skabelsen af Andreas har musikeren/skuespilleren også mere end skævet til de mindre pæne sider af sig selv.

For god ordens skyld: Sidstnævnte har jeg læst i et interview. Han har selv sagt det.

Men jeg tror på det.

Kirsten Lehfeldt spiller rollen som Kirsten. Silkeborgs flamboyante glaspuster som kaster sin kærlighed over den noget yngre coach. Og hun kan som få docere sådan en rolle, så den sidder lige i skabet. Brian Lykke spiller barndomskammeraten Ralph, som åbner sit hjem og sit hjerte for skolekammeraten fra gamle dage. Han er en jævn fyr, der lever et simpelt liv. Glad og tilfreds. Men han aner næppe, hvad det er, han har lukket ind. Som Kvamm er også Brian Lykke opvokset i Silkeborg. Så de er virkelig på hjemmebane de to.

Fin musik af Hugorm

Simon Kvamm har lavet underlægningsmusikken til serien, og der er meget af den. Det er hans  band Hugorm, der spiller den musik. Og den er som skabt til dette univers.

Første afsnit af serien er sendt 8. april på DR 2. Hele serien ligger på dr.dk og kan ses, når man har lyst. Denne anmeldelse er skrevet på baggrund af de første to afsnit.

Hvert afsnit er på 24 minutter, og det er for lidt. Må jeg derfor anbefale, at man tager 2-3 afsnit ad gangen. Der er seks i alt. Lige her er stream altså bedre end flow-tv. Denne serie holder ikke til en uges pause mellem hver afsnit.

Når jeg kvitterer med tre stjerner, så skal det tages med et lille forbehold, for jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil ende med en større vurdering, når jeg har set det hele.