Skip to main content
tv-serie

Sex, intriger og piller

TV-SERIE: "Orkestret" afsnit 1-10

"Orkestret" er en virkelig original tv-serie. Det er sjovt, overraskende og konstant underholdende fra start til slut. Selv om sidste afsnit først sendes til september, så ligger hele serien klar klar på dr.dk, og jeg tror, jeg næppe er den eneste, der har set det hele til ende her og nu. 

Jeg har ganske enkelt ikke kunnet vente...

Men jeg har dog doseret det pænt. Jeg har givet mig selv lov til at se to afsnit om dagen.

Jeg ved ikke, om "Orkestret" er sandheden eller tæt på sandheden. Men der er nu et gran salt af realisme i den serie: Hver enkelt musiker opfatter sig selv som en unik kunstner, men vi publikummer oplever musikerne som en del af en stor og fornem maskine.

Så er der pillemisbruget. Rygter fortæller, at mange musikere bruger betablokkere for at have fuld kontrol over blodomløbet under koncerter. For der skal jo kun få milisekunders afvigelse fra kollegernes spil, til at man har ødelagt det hele. Og...