Den korte radio på den lange rejse

TV-SERIE: "Operarejsen" - Afsnit 1-8

Tv-serie kalder jeg det. Det er sådan lidt i mangel på en bedre definition. Det er jo ikke fiktion, dette her. Det er ikke dokumentation. Det er mere en improviseret leg i en autocamper til otte operaer rundt om i Europa. Det vil sige: Det er lavet uden færdigskrevne replikker - selv om der nok er tænkt over sagerne. Meget er leget frem. Meget er planlagt. Men intet er skemalagt.

Først og fremmest er det underholdende at følge folkene bag den hedengangne Den korte Radioavis på deres odyssé gennem Europa. Dernæst er det super underholdende. Endelig er det pakket ind i masser af lækker, klassisk musik.

Jeg har det ellers ofte sådan, at når jeg hører opera, så leder jeg efter en smutvej. En vej væk. Gerne på en diskret måde...

For mig er opera uendelige timer med uendelige melodi-fattige sange. Og det hele slutter først, når den fede dame dør.

For ja: I operaer er det ofte kvinderne, der dør. Det får vi i hvert fald forklaret i denne serie.

Rammen om fortællingen er, at komponisten Allan Graugaard Madsen får et stipendium til at skrive en opera. Men han kender ikke til opera. Han hader at rejse, og derfor har han aldrig oplevet Europas store operahuse.

Hans to venner, Frederik Cilius og Rasmus Bruun, kommer ham til undsætning. Hvis han hader at rejse, så må han jo taget hjemmet med. Trekløveret installeres derfor i en autocamper. Og vupti: Miraklet er sket. Man er hjemme i den lille lejlighed på hjul, samtidig med at man er på farten.

Første stop er Operaen i København. Og herfra går det så videre til de store Opera-steder i Europa: Verona, Wien, Bayreuth, Berlin med meget mere.

Hvert afsnit er bygget op på samme måde: De tre venner sidder i autocamperen på vej til den næste by. Undervejs bliver der talt en del om, hvad de skal opleve.

Især Frederik Cilius docerer fra sin aldeles omfattende viden om klassisk musik og komponister. Og det er sjovt, for det er ikke (kun) almindeligt leksikon-snik-snak, der fortælles. Det er en anelse mere saftigt. Vi hører om komponisternes skørlevned, deres utugt, deres forbrug af andre folks penge, deres madvaner, deres egoer og meget mere.

Vel ankommet til dagens operaby installere trekløveret sig på en campingplads. De æder og drikker. På andendagen er de så i operaen. Vi får klip fra operaen. Vi hører deres kommentarer i pausen. Vi hører deres endelig vurdering, når operaen er forbi. Og vi tager med dem i byen for at æde og drikke bagefter.

Jah: Der ædes og drikkes.

Og mere jah: Der går karlekammer i den. Deres snak er ikke altid lige stueren.

Heldigvis.

Man kan godt mærke, at trekløverret kender hinanden godt. Der er god plads til improviseret snak, og de er gode til at følge op på hinandens replikker.

Samtidig har de hver deres rolle: Allan er den menneskesky introverte komponist, der har så svært ved at sætte prikker på et nodepapir. Rasmus er anden-violinen i selskabet. Ham er er mest usikker på den klassiske musik.

Men også ham der laver mad til gutterne. Og vel at mærke guddommelig mad. Med tilhørende guddommelige vine. Og endelig er der Frederik. Det er ham, der er generalen og styrer sine tropper mod nye musikalske oplevelser. Men det er sandelig også ham, der ved mest om  tingene.

Der er i alt otte afsnit af omkring tre kvarter stykket. Jeg har set ét afsnit hver aften i en uge. En enkelt aften så jeg to: Det kan ikke anbefales. Det er en serie, der skal nydes én skefuld ad gangen. Tager man flere, forspiser man sig. Så bliver det trivielt. Men da jeg havde løst det problem, glædede jeg mig også hver aften til at få et nyt afsnit.

På bundlinjen står, at jeg er blevet meget klogere på opera. Jeg er blevet oplyst om operaernes handling. Jeg har lært forskel på forskellige genrer - herunder også hvor meget komponisten oprindelsesland betyder for operaen. 

Men jeg har også lært at elske musikken.

Den oplysning skal naturligvis taget med et vist forbehold: Den megen underlægningsmusik er jo valgt blandt det bedste og mest melodiske i hver enkelt opera. Men det er også nogle af verdens mest kendte operaer, vi oplever på denne musikalske odyssé.

Der er gode grin undervejs. Der er flot natur i Tyskland, Østrig og Italien og vistnok et par billeder fra Schweiz - på gennemtræk på vej til Italien.

Jeg giver mine bedste anbefalinger. Især til opera-haderne, som kan få øjnene op for kvaliteter, de ikke har set før fra operaens verden. Men sandelig også til operaelskerne, som vil lappe dette indenbords.

Men købe billet til en opera? Dertil er jeg ikke nået endnu.