Så blev det alligevel jul

TV-SERIE: "Kometernes jul" afsnit 1-24

OBS: Slutningen afsløres i denne anmeldelse

På et område adskiller denne julekalender sig fra gennemsnittet. For der er en præmis i stort set alle tv-julekalendere: Problemerne skal løse i afsnit 23. I afsnit 24 fejrer man jul med ALLE de medvirkende. Herunder også eventuelle skurke. Men mere inferiøre personer er naturligvis ikke med til julefejringen. Her tænker jeg på souschef Tom fra Fly Corp, som virkelig har bestræbt sig på at være lige så ond som chefen selv - dog garneret med en stor portion dumhed.

Det med den fælles julefest blev løst på en overraskende og virkelig sjov måde. Det havde jeg dælme ikke set komme.

Men det første overrasker. Altså at problemerne først slutter ganske kort tid før lukketid.

Vi fik ganske vist smidt magiliummet ned i brønden i afsnit 23. Men børnene var stadig strandet på Planet 9. I øvrigt i selskab med Viggo V, som nok er den værste julekalenderskurk i mands minde:

Han er utroværdig, han manipulerer, lyver og smigrer. Han er den værste kapitalist set i en tv-serie nogensinde. Men især på ét område adskiller han sig og handler i modstrid med reglementet for tv-julekalendere: Han er voldelig.

Normalt i den slags serier truer skurkene blot. Her griber han korporligt fat i folk og rumvæsner. 

Han er simpelthen en voldspsykopat, der hører hjemme i en rockerbande.

Det gør også, at "Kometernes jul" faktisk er uegnet for de allermindste børn.

Det er virkeligt overraskende, at forfatterne har turdet lægge så meget ondskab i en skurk.

Men han kom da med til julefest. Og hvor så han sød ud med sine gigantiske blå øjne. Lige der måtte jeg grine, da Viggo V pludselig blev deltager i julefesten. Som baby.

Faktisk havde jeg skrevet det meste af denne anmeldelse (oppe i hovedet) inden jeg så afsnit 24. Men den slutning har godtnok medført, at en del måtte skrives om. Jeg griner stadig...

"Kometernes jul" er på ingen måde genial. Der har været steder, hvor manuskriptet har skreget mod himlen. Der har været episoder, hvor der næsten ikke skete noget. Desuden er det virkelig dårlig dramatik, når karakterne højt skal sige, hvad de tænker. Det er sket konstant i denne serie. Og den der teletransportør, der bringer folk ud på Planet 9, den kræver altså også et ordentligt og stærkt glas gløgg, for at man kan synke den. Men på den anden side: Superman kan flyve. Spiderman lave spindelsvæv. Og Mads Duedahl kan blive regionrådsformand. Så den hopper vi med på.

Vi har strengt taget heller ikke noget alternativ. Og på DR's genudsendelse af "Tidsrejsen" på den anden kanal fiser folk frem og tilbage i tiden. I øvrigt med superskurken Kurt Ravn på rollelisten også der.

Til gengæld skal der lyde ros for karakterne. Jovist er de skåret ud med karikaturens skarpe kniv, men det har været nogle gode karakterer.

Og skuespillet fejler bestemt heller ikke noget. Stort set alle figurerne - altså de voksne - har været kantede og besværlige. Vi har haft den opblæste skoleleder Bolette Henriette. Vi har haft Panda-Søren, som vi dog har lært bedre at kende end de fleste. Det er den figur, der har gennemgået den største udvikling. Vi har Mette, der læner sig op af storhedsvanvid. Og vi har haft en fuskerforsker med mere forvirring end normalt. Og så har vi haft Mor Kirsten som muligvis det mest normale menneske i dette menageri.

Men de fire børneroller er også blevet spillet aldeles lydefrit. Der er tale om virkelig god instruktion lige her. Selv om de er gode alle sammen, så har jeg dog en favorit:

Bertil Karlshøj Smith som Elias har lige givet den en ekstra tand. Han kan noget med himmelvendte øjne... Og altså noget jeg kan huske fra mine egne børn i den alder.

Så jo: Jeg har følt mig godt underholdt de seneste 24 dage. Men jeg går altså ikke og sukker efter genudsendelsen. Jeg har set "Kometernes jul" én gang. Det var fint. Men det var også nok.

Foto: Christian Geisnæs/TV 2