Fornemt skuespil i gode roller

”Julefeber” afsnit 1-13:24 Der er meget godt at skrive om ”Julefeber”, så lad os lige få overstået alt det mugne først: Jeg synes, at tempoet ofte er lidt for sløvt. At man ofte sidder her en aften i december og tænker: Hvad skete der i grunden i dette afsnit. Der er for mange ting, som ikke rigtigt bringer historien videre. Der skulle simpelthen have været skovlet lidt ekstra på. Puha – så fik jeg det ud. Der er sandelig også mange gode ting at skrive. Heldigvis. Først og fremmest synes jeg, at det er genialt at skabe en figur som Mormor. For hun er jo lidt skræmmende. Det kan godt ske, at hun er nisse, men hver anden aften farer hun rundt og siger mærkelige ting. Hun er lidt truende. Især når hun griber til saksen og vil høste øre-hår på Bjørn – som sjovt nok ikke har haft hår i ørerne andet end i den første uge. Dejlig med en lille smule utryghed Men at turde skabe en nisse, som samtidig spreder lidt utryghed – det er altså stærkt i en tv-julekalender. For den slags er jo altid en ...