Skip to main content
TV-DRAMA

Ulven gjorde os klogere

TV-DRAMA: ”Ulven kommer”   Det var så det. ”Ulven kommer” har været en solid tv-serie. Den har taget fat på et væsentligt emne, den har virket troværdig og der har været nogle rigtigt gode karakterer. Men der er altså et men lige her. Et stor men! Jeg føler mig nemlig lidt snydt. Simon viser sig i de allersidste episoder at være et voldsmonster. Hvis vold er så meget hverdag for vores samspilsramte familie, så er det tarveligt, at forfatterne holder den oplysning tilbage. Så burde vi have haft antydningerne tidligere. Og nej: Jeg mener ikke, at det skulle have været afsløret sådan lige op i vores åbne ansigter. Men der skulle være løftet en flig. Bare en lille antydning… Måske jeg har overset det. Måske har det været der. I så fald: Tilgiv mig. Men hvis jeg ikke har set det i de første fem afsnit, så er der nok også masser af andre, der heller ikke har set det. Kampen mellem Lars og Simon Til sidst blev ”Ulven kommer” en kamp mellem sagsbehandler-Lars og Simon. Mest tydeligt ser vi de...