Mageløst og hæsblæsende

TV-SERIE: "Borgen - riget, magten og æren" afsnit 1:8

Selvfølgelig kender vi de gode gamle karakterer fra "Borgen", selv om det er ni år siden, vi senest mødte dem. Den slags hjælper lidt, når man skal se første afsnit af en ny sæson. Men på bundlinjen står, at denne episode kom ualmindeligt godt fra start.

Intrigerne står i kø. Venner findes ikke. Som det siges: Vil du have en ven i politik, så køb en hund. Det gælder sandelig også her.

Vi ser også, hvordan alle gode intentioner er til salg. Grønlænderne finder olie. I gigantiske mængder. Til en værdi på 2000 milliarder kroner. Med så mange penge i spil, er der mange, der godt lige vil tilsidesætte ambitioner og ideologi. For det er altså så mange penge, at det for alvor gør en forskel. Det svarer til 400 års bloktilskud til Grønland.

Lige her står seriens heltinde - eller rettere hovedperson - fast. Hun tror på det ideologiske (og fornuftige) korstog mod de sorte energiformer. 

Når jeg retter heltinde til hovedperson, så skyldes det, at Birgitte Nyborg nok er sød, charmerende og har alle de rigtige meninger. Men hun er sandelig ikke en person, der er bange for magten. Endsige bruge den brutalt.

Og det er godt, for brutalitet er god benzin på et godt drama. Især når brutaliteten lægges i hænderne på en så sympatisk person som Birgitte Nyborg.

Nyborg er ikke længere statsminister. Hun er nok den sidste til selv at indse, at hun kun er udenrigsminister. Eftersom hun har været statsminister, så mener hun, at hun også skal behandles som en statsminister.

Det mener statsministeren bestemt ikke. Og i løbet af en times spilletid går deres forhold fra et professionelt samarbejde til blindt had. 

Den historie er mageløst godt fortalt. Der er intet, der skurrer. Vi hopper på fortællingen, for den føles helt naturligt.

Der er masser af andet guf i den fortælling. Den er jo fabelagtig aktuel. Der tales om corona. Der tales om et  Rusland ude af trit med demokratisk tradition. Der fortælles om veganske kamptropper. Og sandelig om ikke udenrigsministerens søn er en del af disse. Jo der er nok at se frem til. For hvor godt er det lige, at udenrigsministeren ikke har styr på sin søn. Det, han laver, er jo strengt taget kriminelt. Dine sidehistorie bliver guf i kommende afsnit. Mon ikke Birgitte livslange fjende, Michael Laugesen, nok skal forpeste hendes liv på den bekostning?

Men også sagen fra det virkelige liv om Mette Fredriksens ansættelse af Martin Rossen som en slags superminister uden ministertitel får sin pendant lige her, da statsminister Kragh (det hedder hun) forsøger at ansætte samme Michael Laugesen. Og er der skelet en lille smule til Mette Frederiksen i seriens statsminister, Signe Kragh? Begge er de personer, der forsøger at samle magten omkring sig selv og have kontrol med alt. I serien får Birgitte Nyborg dog tilkæmpet sig sagen om det grønlandske oliefund. Det viser sig nok at være en Pyrrhussejr - som du også kan læse af sidste linje i denne anmeldelse.

Meget andet kan give Birgitte sved på panden - og på resten af kroppen. Klimakteriet pumper den indre varme op til saunatemperaturer, alt imens magtmenneskerne i serien omgiver hinanden med absolut kulde.

Sådan et drama kræver også solidt skuespil. Sidse Babett Knudsen er i topform lige her. Smilende, smuk, smart og durkdreven. Jeg kan slet ikke stå for hendes rynker på næsen, når hun smiler. Et smil der på et splitsekund kan blive til et gravalvorligt stenansigt. Der sker nogle gigantiske stemningsskift, og fru Knudsen kører det hjem i suveræn stil. Hun har stenansigt, når hun bliver stenet af statsministeren. Og hun fortrækker ikke en mine, når hun selv kaster med sten. Jeg elsker den rolle. Smukkest måske set i fyringen af den arktiske ambassadør.

Søren Malling som redaktionschefen på TV 1 er ligeledes suveræn. Og så er der jo Morten Kirkskov som statsministerens departementschef. Ligeledes en rolle der bliver leveret så skarpt, at man kan skære sig derpå. Eller Mikkel Boe Følsgaard. Man kan blive ved.

Det skal sandelig også nævnes, at Eric Kress har leveret en sindssyg flot billedside til serien.

Dette første afsnit var hæsblæsende spændende - helt uden biljagter, vold og mord. Det var blot talestrømme. Men det var talestrømme af en fornem elegance. Jeg glæder mig til næste afsnit, og det er lige før, jeg overvejer at sætte vækkeuret til søndag morgen klokken 6 for at få afsnit 2 så hurtigt som muligt på stream.

For sidste replik i første afsnit var en vidunderlig cliffhanger:

- Vi har vundet en sag, hvor vi står i lort til halsen og er på vej i seng med djævlen.