Nu kommer de fede tider...

TV-DRAMA: "Minkavlerne" - sæson 3

Så sluttede Minkavlerne. Jeg har følt mig godt underholdt, men jeg tror nu også, at det er godt, det er slut. Jeg håber, at bagmændene vil finde på noget andet - gerne noget fra denne landsdel. Men som koncept er Minkavlerne aflivet - præcis som minkene.

- Nu kommer de fede tider, lyder den sidste replik i serien. Afleveret - naturligvis - af Niller (Niels Hausgaard). Familien Christiansen har været i Kiev (sådan stavedes navnet dengang serien blev optaget) for at aflevere brune minkskind. Nu er drengene tilbage med taske fuld af Grynia, som møntfoden hedder på de kanter. 

Grynia - som betegnelse for en møntfod - lyder som noget, forfatterne bag serien kunne have fundet på. Men den hedder altså sådan

Familien er styrtende rige.

Og så rykker minkdræberne ind - iklædt rumdragter. Der er mink, der skal aflives.

Det er jo lidt interessant, at Minkavlerne som tv-serie rent faktisk udsættes for to benspænd: Dels minkaflivningen og dels krigen i Ukraine.

Så meget desto bedre kan man tænke. For det er måske bespænd og alt det umulige, der har gjort serien til noget særligt.

Første sæson var i min optik den bedste. De to næste sæsoner har været knap så stærke. Historierne har været for slappe. Det er blevet for meget krimi og for lidt karakter, galskab og komik. For det er i selve karaktererne, at denne serie har scoret højest.

For du godeste hvor jeg elsker disse typer: Dumme, upålidelige, egoistiske på overfladen. Altid på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Alt kan de gøre galt. Faktisk har de været rigtigt dygtige dertil.

Jeg behøver ikke nævne nogle, for de fleste karakterer er mageløse. De har ramt deres karakterer med lige dele galskab, vildskab og kærlighed. Det har været en fryd at se.

Men jeg vil også konstatere, at humor og galskab er blevet smurt ud i et stadigt tyndere lag, efterhånden som serien er vokset frem. De mange grin, jeg kvitterede med i første sæson, er afløst af smil og fnis. Det er sjældent, latteren har runget i stuen, så bøgerne faldt ned fra hylderne. Det oplevede jeg altså i starten.

Der har også været nogle sidefortællinger, som egentlig ikke har været videre gode. At præstens (ikke længere) datter Maria begynder at efterforske mordet fra sidste sæson, har ikke ført til noget godt. Det har virket for påtaget. Eller også er den del af historien ikke landet godt nok.

Til gengæld har historien om Jacob og hans jobsøgning hos Copenhagen Fur været ganske munter. Især jobsamtalen på den fine københavnske restaurant var ganske frisk.

Men jeg vil gerne have mere bonderøvs-tv. Jeg vil gerne have mere satire fra min landsdel. Jeg vil gerne se os nordjyder udstillet endnu mere - for vi kan tåle det. Vi er jo specialister i underspillet humor. Vi er gode til at tage pis på os selv.

Om det så er noget, der kan forstås i resten af landet, er måske lidt mere tvivlsomt. Men sæt endelig Kasper Gross og Jonas Mogensen til at skrive flere tv-serier. For de kan om nogen ramme os bonderøve, så vi bliver helt beærede derover.

For man kan jo ikke fortsætte denne serie, efter at minkene er aflivet, vel?