Skip to main content
filmskole-film

Dansk films fremtid?

42 elever har netop afsluttet deres uddannelse fra Filmskolen. Deres afsluttende film er blevet lagt på nettet, og her kan alle se dem. Du finder link til dem i bunden af artiklen. Det er en flok studerende, som har gået en del igennem i løbet af deres uddannelse. Der har for eksempel været temmelig kraftig gennemtræk på rektorkontoret i løbet af deres studietid. Coronaen har også sat begrænsninger. Så let har det ikke været. Ikke desto mindre er det interessant at se filmene. For det giver jo et lille indblik i, hvad vi kan vente os fremover. Der kunne jo risikere at sidde en ny von Trier blandt afgangseleverne En af afgangseleverne er Lars Vega. Han er (desværre) svensk. Desværre skriver jeg, fordi man kan frygte, at han nu drager hjem over sundet for at lave film i Sverige. "Madtanterne" Han har nemlig lavet en virkelig finurlig, herlig og jublende morsom film: "Madtanterne". Den foregår i Luleå i 2004. Her følger vi et par madtanter - det hedder køkkenpersonalet på skolerne. Altså ...