Kultgyserfilm med plothuller

FILM: "Wrong Turn - The Foundation"

Den nye reboot er skrevet af Alan B. McElroy, der også skrev den første "Wrong Turn" i 2003, men den kunne vel og mærke have gået under navnet "The Foundation" uden "Wrong Turn", og ingen ville have skænket Three Finger og de andre kannibaler fra de seks foregående film en tanke. 

Ikke desto mindre er de indavlede, deforme menneskeædere ikke længere at finde på rollelisten, og filmens skurke er skiftet ud med en uhyggelig kult.

"Wrong Turn - The Foundation" handler om en far, der leder efter sin datter, Jennifer, som ikke har ringet hjem i seks uger. Da han ankommer til den by, hvor han sidst hørte fra hende, kan han mærke, at noget er grueligt galt. 

Den lokale betjent vil ikke hjælpe, og andre lokale fortæller ham, at han aldrig vil finde hende igen. 

Med en forventning om, at hun har lidt en grufuld skæbne, skifter tiden til seks uger tidligere, hvor Jennifer og kæresten Darius sammen med to vennepar ankommer til den stille sydstatsby. 

Her får manuskriptet lidt kluntet smidt 2021-debatter ind.

Først om feminisme, da Jennifer skifter dæk på bilen foran de fire mænd, og siden om homoseksualitet og om at have mørk hud i de tidligere slavestater i USA.

Emnerne bliver ikke behandlet yderligere og virker i og for sig meget forceret med eneste formål at understrege den kontrast, der er mellem de seks veluddannede unge og den stille landsby, der nærmest er flere årtier bagud i udviklingen.

Også tidssvarende adfærd med selfies, YouTube-videoer og sociale medier bliver kejtet understreget, f. eks. hvor Jennifers veninde Milla, spillet af Emma Dumont, bl.a. undskylder for, hvordan kæresten, Adam, ikke kender forskel på et online kommentarspor og på at tale med folk i den virkelige verden, da han kommer i skænderi med den lokale mand på pubben.

Selvom manuskriptet halter, gør skuespillerne det alligevel ret godt, og især Charlotte Vega er overbevisende i rollen som den søde Jennifer.

Som i de tidligere Wrong Turn-film bevæger de unge mennesker sig ud i skoven, hvor de for Guds skyld ikke må bevæge sig væk fra stien, og hvor de alligevel gør det.

Her dukker endnu en genkendelighed op fra den oprindelige gyserfilm, nemlig de blodige fælder, der er skjult rundt i skoven.

Fælderne er uundgåelige, og dem, der ikke brutalt bliver slået ihjel undervejs, ender med at blive fanget af "The Foundation"-kultens mænd - én efter én.

Uhyggelige er disse mænd med stor pelsdragt, dyrekranium-maske og gevir, der kravler frem fra skovens muld.

Uhyggelige lige indtil de tager maskerne af, og det viser sig at være mennesker af almindeligt udseende inde bag kostumerne. Ingen deforme, indavlede kannibaler.

Slasherfilmen er blevet til en kult-gyserfilm, men derfor er volden ikke helt udeladt, og gyserentusiaster, der elsker brutale og blodige mord, bliver bestemt ikke snydt.

Snydt bliver man dog for svar på flere spørgsmål, der rejses gennem filmen, og man sidder med en fornemmelse af en rodet fortælling uden struktur.

Hvad laver kultmedlemmerne egentlig nede i byen i starten af filmen, hvis lokalbefolkningen og kultfamilien ikke har noget med hinanden at gøre?

Hvorfor hjælper den lokale befolkning dem overhovedet ved at købe nogle af deres varer? Og hvordan hænger det hele sammen med, at kulten "The Foundation" skulle være selvforsynende oppe på bjerget, ifølge kultlederen?

En nerve til filmen er dog givet gennem Jennifers far, Scott, der leder efter sin datter.

Dette er med til at give filmen en smule dybde, og man oplever kærligheden mellem far og datter, hvor både Matthew Modine og Charlotte Vega gør det godt.

Slutningen er alligevel værd at vente på, for efter fire eller fem "snyde"-klimaks forventer man at have gennemskuet afslutningen, men først under rulleteksterne er man helt sikker på, hvad der overraskende nok ender med at ske.

”Wrong Turn – The Foundation” er en Wrong Turn-film, der ikke har meget med "Wrong Turn" at gøre.

Trods plothullerne er der heldigvis ikke sparet på blod og brutalitet, og uhyggen kommer da også i glimt - og så trækkes filmen helt klart op af skuespillet.