Magisk choko til jul

Film - ”Wonka”

Det her må være årets julefilm. Sød og mørkstærk i eftersmagen, som god chokolade skal være. En elegant, musisk eventyrfortælling med noget for børn og voksne.

Wonka (Timothée Chalamet) afmønstrer efter syv år til søs, og nu er han parat til at indtage storbyen med den ultimative chokolade. Skabt – får vi senere at vide i filmen -  inspireret af hans afdøde fattige mors (Sally Hawkins) møjsommelig indsamling af kakoabønner, der så en gang om året blev forvandlet til vidunder-choko.

Vor unge chokolademager, tryllekunstner med videre støder dog snart ind i problemer, da han introducerer sine svævende chokolader foran byens tre førende chokoladebutikker på Galleries Gourmet.

Det skulle han nok aldrig have gjort, for chokolade-kartellet, viser det sig, har ikke brug for en opkomling, der ovenikøbet sælger dem for en rigsdaler stykket, så også de fattige har råd til choko-fryd.

Men snart får Wonka endnu større problemer på halsen. Han har ikke læst – for det kan han ikke – hvad der står på lejekontrakten, hos værtinden og vaskekonen Mrs Scrubbit (Olivia Colman) og hendes skrækindjagende håndlanger, Beacher (Tom Davis).

Så han bliver kastet i vaskekælderen for at betale sin gæld. 10.000 rigsdaler omtrentlig svarende til 27 års vaskeslid.

Men hernede møder han både den forældreløse tjenestepige Noodle (Calah Lane) og andre ulykkelige, der også er faldet for den skruppelløse Scrubbits svindelnumre.

Men Wonka har ikke tænkt sig at give op. Selv om det ikke er nemt i byen, hvor det koster tre rigsdaler bare at dagdrømme.

Så med hjælp fra Noodle går han i gang med at sælge sin chokolade på gader og torve. Selvfølgelig forfulgt af politiet, ledet af den korrupte politimester ((Keegan-Michael Key), ondskabsfuld rådgivet af chokoladekartellets trio (Paterson Joseph, Matt Lucas and Mathew Baynton). Henholdsvis Slugworth, Prodnose og Fickelgruber, der udstiller dumhedens ondskab på hver deres måde.

Bare den måde den sidste er ved at få det fysisk brækagtigt dårligt, når nogen tager ordet "fattig" i deres mund.

Timothée Chalamet spiller rollen indtagende venlig, uskyldig og charmerende, altid parat til at tro det bedste om medmennesket, og aldrig langt fra endnu en dans og en sang.

For det er ikke til at skjule, at filmen her også er både musical og eventyrfortælling i et magisk hug.

Men det gør ikke noget. For ikke alene er filmen fuld af bjergtagende og blændende computeranimation, den er også proppet med gode skuespillere, der overbevisende, veloplagt gør, hvad de kan og lidt til for at forløse eventyrhistorien.

Der både handler om kampen mellem de gode og de onde, begge betaget af chokolade, men også bærer på en skjult kritik af det onde kartel, der så lusket forringer deres velsmagende produkt for at kunne berige sig selv.

Olivia Colman er formidabel som den hårdhjertede vaskekone, og Tom Davis gør det lige så godt som hendes håndgangne hjælper Beacher.

Bare scenen, hvor han kryber i tyroleroutfit for at smelte hendes hjerte, er hele billetprisen værd.

Der er også blevet plads til Rowan “Mr Bean” Atkinson i sikker stil som gejstligt overhoved for en flok chokoliserede munke, og selveste stiff-upper-altid-korrekte Hugh Grant er med i rollen som den mystiske orange mini-mand Oompa-Loompa, der hugger Wonkas chokoladekugler

Det er superunderholdende, overraskende og tempofyldt, med fin balance mellem dansende musicaloptrin og spændende handling, og ikke mindst er der rigtig meget at grine af for både børn og voksne.

Årets julefilm, simpelthen. Betagende og troskyldig – den skal nok gå hen og blive en klassiker.