Bambi på glatis i voksenlivet

Film - ”Verdens værste menneske”

Hun har godt nok etableringsproblemer i sit voksenliv. Julie, en rigtig sød norsk 12-tals pige, som begyndte på lægestudiet… For hvad skulle hun ellers bruge alle de høje topkarakter til?

Så læste hun psykologi, så ville hun være fotograf, og så en aften støder hun tilfældigt ind i den ældre tegneserieforfatter Aksel, og de svinger rigtig godt sammen. Både intellektuelt og i sengen.

Så måske var det på tide at slå sig lidt til ro, få børn og påtage sig noget voksenansvar og samtidig leve det godt liv.

Den norske instruktør Joachim Trier har lavet en ganske vidunderlig film, der veloplagt leger med det moderne menneskes besvær med at finde ud af, hvad det egentlig vil stille op med sig selv.

I en verden hvor mobilen, internet og diverse sociale medier hele tiden tilbyder noget nyt og anderledes, som du lige må prøve. For det gælder om ikke at kede sig og allervigtigst ikke at gå GLIP af noget, som måske er sjovere, end der hvor du er og befinder dig lige nu.

Og det gælder faktisk også kærlighed og parforhold og det, der med at binde sig.

Det handler om voksne mennesker, der føler, at de endnu ikke er klar til at blive voksne. Og som derfor risikerer at miste det allervæsentligste i deres liv.

Hovedrollen som Julie bliver spillet af norske Renate Reinsve, 35 år, og hun er ganske uimodståelig i rollen. Sød, charmerende og ganske rundforvirret i sin søgen efter at ville et eller andet væsentlig med sit liv. En drengepige, der som en anden Bambi på glatis ikke rigtig ved, hvad hun vil.

Overfor hende spiller Anders Danielsen Lie den ældre succesrige tegneserieskaber, som godt kan se og forstå sin Julies higen og søgen. Men som også møder modstand, når han ganske klartskuende piller hendes argumenter fra hinanden. Når hun tøver med at dedikerer sig og gå helhjertet ind i deres kærlighedsforhold.

Endnu en stor skuespillerpræstation – for Lie tegner præcist Aksel som både tilgivende og forstående. For han vil hende så gerne, men magter underligt hjælpeløs ikke at trænge igennem.

Så møder vor Julie pludselig en sød bagersvend, Eivind (Herbert Nordrum), da hun keder sig ved reception for Aksels nyeste udgivelse. Hun sniger sig ind til et stort bryllupsparty, og efter en del glas giver hun sig i gang med at undersøge begrebet utroskab sammen med Eivind.

Er det f.eks. utroskab at se hinanden tisse?

De skilles om morgenen, hvor sollyset står magisk op over Oslo by, men er også enige om aldrig mere at se hinanden. Den holder så selvfølgelig ikke bare fem centimeter henne i byretten.

Det her er vidunderlig filmkunst. Om hvor vigtigt det er at huske på, at livet er kort, og du har ikke alverdens tid til at nå det, du gerne vil. Selvom Julie egentligt tror det – lige som mange unge – gør det i dag.

Lydsiden er også fantastisk i sin blanding af ”klassisk” Billie Holiday-jazz, moderne pop og decideret heavy metal, og det giver historien fornem puls og farve.

Familieafsnittene hvor Julie og Aksel besøger hinandens respektive forældre og vennekreds er ganske realistiske og besk humoristiske i skildringen af hverdagstrummerum og småproblemer, der ikke giver tid til at tale om noget væsentligt.

Julie i form af Renate Reinsve er egentlig også ganske forfærdelig og uhøflig navlebeskuende i sin rastløse søgen. Men også sært uskyldsren og nem at tilgive, for hun ved jo ikke egentlig selv, hvorfor hun gør, som hun gør.

Hendes skuespil blev belønnet med hovedprisen for bedste kvindelige skuespiller på Cannes Film Festival i 2021. Hun kan udtrykke alt med sit levende hjerteformede ansigt – usikker, smilende glad, fortvivlet, fortabt og ungdomsuskyldig. Et fabelagtigt nærvær kendetegner hendes skuespil.

Det er en film, der har fat i alvorlige emner, kærligheden, døden og hvad vi egentlig vil stille op med vort liv. Kan vi nå det første, før afslutningen kommer?

Og samtidig er den ind imellem hylemorsom i sin præcise stiknålsskildring af, vi rundforvirrede menneskers løben rundt efter en ægte kerne – et sted, hvor vi kan finde mening med det hele.

For Julie handler det om at realisere sig selv – uden at hun ved, hvad det betyder. Om at bryde løs fra et forhold, hvor hun føler sig begrænset, men hvor det, hun går ind til og vælger, kræver ganske meget mod.

Uden sikkerhed for at det vil lykkes for hende at finde den ro og det sted, hvor hun ikke føler sig som en fiasko.

Se den – en rig og berigende film, på en gang alvorligt vedkommende og befriende morsom. Med plads til både gråd og grin, som livet jo nu engang er.