Skip to main content
Film

Kvindelivet gennem en linse

"Verden er uskarp" Fire kvinder. Fire liv. Én passion. "Verden er uskarp" fortæller historien om Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil, hvor omdrejningspunktet er fotografiet. Dokumentaren ”Verden er uskarp” er historien om fire kvinder, der alle har arbejdet som fotografer hele livet. De har knoklet i en mandeverden, hvor det næsten er umuligt at få et navn og blive anerkendt som kvinde, og alligevel har det været umuligt for dem at slippe kameraet og interessen for fotoet og dets muligheder. Det er ikke mange mennesker, som disse 80-årige kvinder, der stadig har den samme livlige og barnlige tilgang til deres passion – nemlig at fotografere. Ganske som en ung nyuddannet fotograf. Sådan er det for de fire kvinder, der er omdrejningspunktet i en ny dokumentar ”Verden er uskarp” med premiere i denne uge. Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil er alle født i slutningen af 1930’erne og har derfor en del år på bagen. Dokumen...