Mænd af den rette støbning

FILM: "Top Gun: Maverick"

Så gik den ikke længere. Efter 36 år fik den legendariske Top Gun-film en 2'er.

Og ja: Det er mere af det samme. Meget mere. Der er drengefællesskab. Det er konkurrence om at være den bedste. Det er et replikarbejde, der er holdt i knivskarpe oneliners. Det er mod, hovmod og overmod. Det er kort og godt forbløffende, som denne 2'er ligner originalen.

Heldigvis vil de fleste sikkert indvende.

Det er sandelig også flot og underholdende. Der er mageløse flyscener og kampfly-scener. Der er en stribe heltmodige flyverdrenge, der sættes på en opgave, som er umulig. Eller som det siges: Det kræver to mirakler at gennemføre denne mission:

Vi har et uran-berigelsesanlæg, der skal sættes ud af drift. Det kræver flyverdrenge. Det kræver mænd af den rette støbning, for nu at bruge titlen på Tom Wolfe's roman.

Det har vi så heldigvis.

Og Maverick er, som han plejer: Et sandt flyver-es. Og en sand fornægter af kendte magtstrukturer. Dette sidste er måske ikke det smarteste i militæret, hvor ordrer skal adlydes.

Efter endnu et regelbrud kaldes Maverick ind til chefen. Han skal fyres. Chefen tænker højt, da han siger, at en mand som Maverick enten burde være senator eller major. Men Maverick er ingen af delene. Netop fordi han skider på reglerne. Og elsker at flyve...

Det er også den manglende respekt for regler, der gør, at han er så eminent en pilot. Hans gamle rival og ven fra den første film, Ice, er blevet major, og det er ham, der trækker i trådene, så Maverick bliver sendt tilbage til Top Gun - altså flyverskolen - i stedet for at blive fyret. Her skal han træne 12 piloter i en slags Mission Impossible.

Tom Cruise er naturligvis charmerende, men han er også 36 år ældre. Det klarer han dog uden så meget som ét gråt hår i den kulsorte manke. Han er veltrænet som bare pokker. Nå ja: Alle flyverdrengene her ligner steroid-misbrugere i det nærmeste motionscenter. Blot med den forskel, at disse drenge er ekstremt solbrændte.

Jeg erindrer dog, at der var lidt mere frækhed og lir i Tom Cruises blik, da han var 36 år yngre. Men han falder fint ind i rollen.

Selve det militære plot skal vi nok heller ikke udsætte for en dyb analyse, men det er spændende, mens det står på.

Musikken er stadig overdådig. Den spilles højt og godt, og den er en perlerække af kendte rock-sange og velskrevet filmmusik.

Skulle man kritisere noget, så er der for mange scener, der er for lange. Der er for mange scener, der er helt overflødige.

Jeg kunne snildt barbere denne film ned med tre kvarter, og ingen ville opdage det.

Men når en storfilm får en opfølger, så skal den være lang nu om stunder, så vi må op i en spilletid på to timer og syv minutter.

Der er ingen tvivl om, at elskere og kendere af den oprindelige film vil elske dette. Og hvis du har det sådan, at du ikke kan huske 1'eren, selv om den er sendt på tv mindst en gang årligt de seneste 35 år, så skal du nok overveje at droppe den her. For så er det nok ikke noget for dig.