Skip to main content
Hestepige-film

Sjov film til rigtige hestepiger

FILM: "Spirit 2: En fri sjæl" Dette er filmen for alle piger, der er vilde med heste. Nåja - drenge må såmænd gerne se med. Men den der fascination af heste hører nu mest til blandt piger. "Spirit" er ganske sjov. Der er mange onliners, der er fine ordspil, og der bliver leget med billederne sådan på den morsomme måde. Til gengæld er resten træls. Handlingen er ganske urealistisk, men nu er det jo også en tegnefilm. Der er også for meget sang. Filmen er tillige drivende sentimental. Men nu er det jo også en tegnefilm. Her har den bare fået et ekstra vrid. Filmen handler om pigen Lucky. Hun er, som navnet tilsiger, heldig. Det er godt, for der er krudt i røven på den pige, og hun laver alle de forkerte ting. I filmens start bliver by-pigen Lucky sendt ud til det vilde vesten, hvor hun skal besøge den far, som hun ikke har set i mange år. Det er forelskelse ved første øjekast. Altså mellem hende og det vilde vesten. Forelskelsen i faren kommer til sidst. Altså præcis lige så forudsigeli...