Asylansøgeren

FILM - ”Souleymane’s Story”

Desperat og fortvivlet, nærmest dokumentarisk, skildring af en afrikansk asylansøgers kamp for at få lovligt ophold og arbejde i Frankrig.

Souleymane (Abou Sangare) overlever som cykelbud i stil med vores Wolt-bude med take away levering. I et vådt og koldt Paris. Med tæt og livsfarlig trafik.

Han kæmper med at få tjent nok med euro på en dertil lånt mobilkonto, som han betaler 130 euro om ugen for i ublu leje.

Har en syg mor og en kæreste derhjemme, som han kun har sporadisk kontakt med via mobilen.

Hverdagen byder på uforskammede restauratører, kunder og andre afrikanske, illegale indvandrere, som trygler ham om hjælp til selv at blive underbetalt bud.

Men Souleymane har rigeligt at se til. Repeterer igen og igen sin historie om, at han blev politisk forfulgt hjemme i Guinea. Og derfor er berettiget til lovligt ophold.

Abou Sangare er hjerteskærende troværdig i rollen. På en gang ukueligt kæmpende for sin chance, og samtidig stadig mere desperat efterhånden som hans fremtidsdrømme ser ud til at blive knust.

Det er skuespil, der rammer én lige i hjertekulen.

Optaget både håndholdt i det heftige trafikkaos og i nærbilleder helt tæt på vores hovedperson.

Omkring ham tegner det brogede persongalleri et både præcist og nuanceret billede af, hvordan det er leve på bunden af samfundet som illegal.

Det daglige krav om pr. mobil at ansøge om en seng på et herberg for hjemløse. Klatvasken i håndvasken for at få rent tøj.

Faren for hele tiden at blive taget af politiet. Mens alt og alle omkring en blot tænker på at få lokket penge ud af dig. 

Snyde én.

Det er en nøgtern og realistisk skildring. Nærmest ubærlig og samtidig rørende og indtrængende. Som når Souleymane ringer hjem til sin kæreste, Kadiatou. Hende, som han elsker. Der nu har fået et ægteskabstilbud.

Så oprinder dagen, da vores cykelbud skal op til eksamen – den personlige asylansøgningssamtale - face to face.

Den scene er sådan én, du får svært ved at glemme. Den sætter sig. Gør uafrysteligt indtryk.

Hvad får du, hvis du nu går ind og ser filmen?

110 procent realistisk skildring af en nedværdigende og usle kamp for at overleve. Plus historien om hvorfor Souleymane i virkeligheden flygtede.

Den er faktisk mere rystende end den politiske forfølgelseshistorie, som han bruger så megen tid og søvnløse nætter på at gøre overbevisende.