FILM - ”Solitude”
Åbningsscenen. En personbil er gået i stå. Druknet. En lettere ubehjælpsom mappemand sidder bag rattet.
- Jeg vidste ikke, at vandet i reservoiret stod så højt.
Gunnar (Þhröstur Leó Gunnarsson) kommer kørende i sin gamle spand. Trækker mappedyret fri og får bilen i gang igen. Hvorefter han får overrakt en stævning. Gunnar har nægtet at sælge jorden omkring sin fædrene gård og har nu kun et par dage tilbage.
Ellers vil ordensmagten sætte ham ud. Men Gunnar får en ganske betydelig erstatningssum, og snart har den tavse og ensomme bonde købt sig en lejlighed i Reykjavík.
Flytter ind i nummer 20 og møder snart det rødhårede avisbud Ari (Hermann Samúelsson), som tilbyder ham et par gratis aviser. Den 10-årige knægt har nemlig nogle i overskud.
Men nej Gunnar skal ikke have nogle nyheder, og da han alligevel finder en avis stukket ind, betaler han rigeligt. For at slippe for avis. Men det stopper ikke Ari.
Langsomt vokser et umage venskab frem mellem de to. Aris forældre er vist nærmest skilt og bruger det meste af deres tid sammen på at skændes om, hvem der nu tager sig mest af Ari. Der så til gengæld finder tryghed og omsorg hos den ældre mand.
Der godt nok er lidt sær i Aris øjne. Tænk sig ikke at have et fjernsyn. Men Ari åbner den tavse enspænder op med sin umiddelbare nysgerrighed.
Men så godt og nært et venskab mellem to så umage størrelser, kan jo vække mistanke. Og blive misforstået.
Det er hverdagsrealisme på den stilfærdigt indtrængende måde, vi her bliver budt på. Hermann Samúelsson er et fund i drengerollen og er i den grad ”bare sig selv” og brænder helt naturligt igennem overfor Gunnar.
Spillet tavs, men ikke uinteresseret i den moderne verden, af Þhröstur Leó Gunnarsson. Empatisk og medfølende og hjælpsom stillet han altid op. Både når Aris forældre mangler pasning, eller når flygtningeindsamlingen mangler penge. Selv skal han nok klare sig. For flaskepanten er sat op med 2 kroner.
Historien bliver fortalt ganske langsomt. Billedsiden er ganske meget båret af håndholdt kamera, men også Islands overvældende natur får lov at spille med i fortællingen.
Lige som den underliggende klavermusik farver scenerne. Her er meget tavshed, og ganske meget af den får dig selv til at digte videre.
Hvad sker der egentlig inde i hovedet på det ”forsømte” avisbud, og den gamle tredje generations bonde, der nu er uden jord og rodløs i livet?
Misforståelsen som skiller barn og mand af er grumt, realistisk og ubehageligt præcist skildret. Så galt kan det gå, når velmenende forældre griber ind.
Filmens ordløse slutscene er rent guld. Sker det virkelig eller er det blot Gunnar som fantaserer?
Gå ind og se den – det er en intens, enkel, men også gribende film.
- “Solitude”
- Originaltitel: “Einvera”
- Island, Slovakiet, Frankrig, 2023
- Instruktør: Ninna Pálmadóttir
- En time, 15 minutter.
- Frarådet under 7 år.
- Danmarkspremiere, 13.marts, bl.a. Biffen, Nordkraft, Aalborg.