Skip to main content
Film

Billeddigt med leopard

Film - "Sneleoparden” Tag med til Tibet. Og kom tæt på vild, uberørt natur og en gudesmuk billedside, som får dig til at tabe underkæben.   Sammen er to franskmænd, fotograf Vincent Munier og hans forfatterven Sylvian Tesson, draget ud i bjerglandskabet for at jage og tage billeder, både still og levende, af sneleoparden. Et dyr, som Tesson i øvrigt slet ikke troede levede mere. Munier er en internationalt anerkendt naturfotograf og er vant til at vente i timevis, faktisk halve og hele døgn, for at komme tæt på dyrelivet og få sine unikke skud. Og dyr er der masser af i de tilsyneladende øde, men også majestætiske bjerge. Tibetanske antiloper, vilde yakokser og bjørne, men også hare, ræve, ravne og andre dyrearter, som har tilpasset sig livet i denne barske natur. Meget sigende ser vi i filmens første billeder på afstand en flok yak-okser blive angrebet af ulve. Kampen mellem okse og ulv bølger frem og tilbage, indtil den uundgåelige slutning. En kalv bukker under, og ulvene kaster sig...