Bedemanden og den handicappede

FILM - ”Smukke sind”

En varmhjertet historie om to mænd, ulykkelige på hver sin måde, indkapslet i hver deres handlingslammelse, men som via deres venskab igen kommer i kontakt med det ene liv, vi nu engang er givet på denne klode.

Den handicappede Igor (Alexandre Jollien) er cykelbud for en økologisk grøntsagsbutik, lever for sig selv i en lille bogproppet lejlighed, og strør gerne og gladeligt om sig med citater fra Nietzsche, Epikur og de græske stoikere.

En dag på sin økologiske budrunde bliver han ramt af bedemanden Louis Caretti (Bernard Campan) på vej i bil og bliver slynget ud i rabatten. Bedemanden får ham kørt på skadestuen, Igor får et par sting, men er i øvrigt glad for det uventede møde:

- Jeg havde ikke regnet med at møde en bedemand, før jeg døde.

Hurtigt finder vi ud af os dernede i biografmørket, at den spastiske lammede og talebesværede Igor faktisk lever et indre rigere liv, end den indelukkede, høflige bedemand.

Ganske vist har Igor besvær med at få social kontakt, venner og kærlighed i sit liv, men han viger aldrig tilbage for at spørge om hjælp. Mens bedemand Louis altid reagerer med tavshed, når han i kraft af sit arbejde bliver stillet væsentlige spørgsmål som – ”Tror de på Gud?”

Ved endnu en tilfældighed kommer de to sammen på en uventet rejse i ligvogn med både en urne og en kiste, og langsomt begynder de to at finde ud af det sammen. Hvordan de på en måde kan hjælpe hinanden til et bedre liv.

For som Igor citerer – ”frygt er en trist lidelse”. Igor er vant til altid at måtte bede om hjælp til selv de mest enkle hverdagsting, mens Louis som høflig, betænksom bedemand er vant til altid at træde til med omsorg.

På denne måde kommer to til på ganske overraskende vis at hjælpe hinanden. Også videre i deres liv.

Undervejs møder de også et par kvinder, blafferen Cathy (Tiphaine Daviot), som inviterer dem til polterabend, og den prostituerede Elsa (Marie Benatic). To kvinder som på hver deres måde bringer glæde og nærvær ind i de to mænds liv.

Det er fransk feel-good i stil med ”De urørlige” (2011), med godt skuespil og en ganske livlig historie om døden, livet, kærligheden og venskabet.

De to hovedrolleindehavere er også instruktører på filmen. Jollien er selv født handicappet, og i rollen som Igor strør han om sig med livskloge citater, der hele tiden sætter vort moderne liv i perspektiv.

Mens Bernard Campan i bedemandsrollen virker sært udslukt og indesluttet, bærende på en sorg, som han ikke magter at give udtryk for eller komme over.

Her er det Igor som via sin spontanitet, sin impulsivitet og parathed til at gribe det gunstige øjeblik, får slået hul på Louis og hans indebrændthed. Nyd livet, mens du har det! Få venner og kærlighed for det er det vigtigste.

Eller for at citere den græske filosof Epikur (år 341- 270 f.v.t.), som Igor gør: ”Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke”. Så hvad er der at betænke sig på?

Filmen byder på filosofi og venskab i en lebendig anretning. Filmens konfliktstof vil være genkendeligt for alle, der har med handicappede og de "anderledes" at gøre, og er måske lidt for venligt beskrevet og overvundet. Men det er en varm og livligt levende film. Så trænger du til en munter stund i denne regnfulde, mismods-november er ”Smukke sind” bestemt et godt bud.