Skip to main content
Film

Bedemanden og den handicappede

FILM - ”Smukke sind” En varmhjertet historie om to mænd, ulykkelige på hver sin måde, indkapslet i hver deres handlingslammelse, men som via deres venskab igen kommer i kontakt med det ene liv, vi nu engang er givet på denne klode. Den handicappede Igor (Alexandre Jollien) er cykelbud for en økologisk grøntsagsbutik, lever for sig selv i en lille bogproppet lejlighed, og strør gerne og gladeligt om sig med citater fra Nietzsche, Epikur og de græske stoikere. En dag på sin økologiske budrunde bliver han ramt af bedemanden Louis Caretti (Bernard Campan) på vej i bil og bliver slynget ud i rabatten. Bedemanden får ham kørt på skadestuen, Igor får et par sting, men er i øvrigt glad for det uventede møde: - Jeg havde ikke regnet med at møde en bedemand, før jeg døde. Hurtigt finder vi ud af os dernede i biografmørket, at den spastiske lammede og talebesværede Igor faktisk lever et indre rigere liv, end den indelukkede, høflige bedemand. Ganske vist har Igor besvær med at få social kontakt, ...