FILM: "Skaknovelle"
"Skaknovelle" er en roman af Stefan Zweig. Okay en ret kort roman. Den blev filmatiseret for 60 år siden. Og nu er den filmatiseret igen.
Det er sikkert godt, at "Skaknovelle" får en tur til. Historien handler om nazisternes afstumpede vold. Og den evige kamp mellem os og dem.
Dem kan være så mange. Det kan være de fremmede, jøderne, de rige, de fattige, de anderledes, de syge, kapitalisterne, muslimerne. Fortsæt selv listen.
Anden verdenskrig er ved at være langt væk, og overalt i verden oplever vi, at de mest primitive sider af mennesket er ved at få overtaget igen.
Afghanistan, Rusland, Ungarn, Hviderusland med mere. Her appellerer magthaverne til det primitive for at få opbakning til styret. Og der er altid nogle, der springer med på galejen. Også herhjemme ser vi virkelig grimme tendenser.
Derfor er det fint endnu engang at få tegnet historien op. For det er åbenbart en evig kamp at holde primitivisme i skak og humanismen højt.
Kunne være teater
Stefan Zweigs mesterlige roman er her lavet om til en film. Den er på mange måder fortalt, så det sagtens kunne have været et teaterstykke også. Dette sidste er ikke nødvendigvis en anbefaling. Altså filmet teater.
I Zweigs historie sejler skibet og skakmatchen mellem Buenos Aires og New York. I denne film er der afgang fra Rotterdam mod New York.
Filmen fortælles i to plan med samme person i hovedrollen: Dels følger vi Max von Leuwens rejse over Atlanterhavet. Og dels følger vi den stenrige aristokrat og advokat Joseph Bartok og hans bortførelse af Gestapo med efterfølgende ophold i isolation.
De hemmelige koder
Bartok har nemlig koderne til hemmelige bankkonti i Liechtenstein. Konti der blandt andet tilhører stenrige jøder.
Dem vil nazisterne have fat i. Koderne og dermed pengene.
Det ender så med et spil mellem Gestapos forhørsleder og Bartok.
I et år sidder han fængslet. Han udsættes for tortur og især psykisk tortur. Nazisterne kan ikke dræbe ham, for så kan de slet ikke få fat i pengene.
Og det ved Bartok. Det er hans livsforsikring, bogstaveligt talt.
I starten er det vanvittig spændende. Selv om vi ligeledes i starten ser, at Bartok overlever Gestapo og rejser til Amerika.
Den Bartok, vi møder på damperen over Atlanten, er hårdt mærket. Han ser syner. Han er meget hårdt ramt af nazisternes isolation og tortur.
Lærer at spille skak
I fangenskabet lærer Bartok at spille skak. Og han bliver eminent dertil.
Men de to forløb bliver altså ikke forløst til sidst. Ikke ordentligt i hvert fald. Jeg mangler i hvert fald oplysninger, der kan få fortællingen til at forløses. Får de to handlingsspor flettet sammen.
Til gengæld er der fremragende skuespil. Oliver Masucci spiller rollen som den arrogante og aristokratiske Bartok.
Det gør han til perfektion. Han er eminent, når han sprogligt og intellektuelt giver Gestapo tørt på.
Men han bliver også skrøbelig og skadet af den lange tid i isolation. Man kan virkelig mærke hans opløsning. Han er jo nemlig også klog nok til at vide, at han er knægtet af torturen. Men ikke knækket helt.
Vi møder også Albrecht Schuch som Gestapos forhørsleder. Også han er fremragende.
Jeg kunne godt have tænkt mig, hvis skakspillet var inddraget mere i filmen. Hvis filmen var blevet bygget op omkring et skakspil. De scener i filmen, hvor der spilles skak, er nemlig ganske betagende og spændende. Det er synd, at spillets skak-element ikke pensles yderligere ud.
Bonus-info: Stefan Zweig og hans hustru begik selvmord i 1942 i Brasilien. De var overbevist om, at nazisterne snart ville vinde krigen.
Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?
I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til: