Intens og ildevarslende

Film - ”Reality”

Et lille intimt, dokumentarisk farvet portræt af den sikkerhedsgodkendte oversætter Reality Winner (Sydney Sweeney), der lækkede fortrolige oplysninger om svindel i forbindelse med præsident Trumps valgsejr.

Russerne blandede sig. Hillary Clinton tabte. Her 25 dage efter fyringen af FBI-chefen FBI-chef James Comey, møder to FBI-agenter, Garrick (Josh Hamilton) og Taylor (Marchánt Davis) op udenfor Realitys hus i Georgia med en ransagningskendelse.

Reality behersker både pasjto, dari og farsi og arbejder for National Security Agency (NSA), en afdeling af USA’s efterretningstjeneste.

Det hviler fra åbningsscenerne en uvirkelig, mareridtsagtig og ganske kafkask stemning over filmen, og de her to på overfladen så venlige FBI-agenter, der småsnakker om crossfit-træning, om Realitys hund og kat, og om hvordan det er at leve som single i Georgia.

Alt imens de nøje iagttager og observerer den unge kvinde, klædte i hvid skjorteog cowboyshorts og sneakers uden snørebånd. Hun spørger aldrig til ransagningskendelsen og er ganske samarbejdsvillig.

Og du ville sådan ønske, at de to plus resten af det velpolstrede FBI-teamet, der nu minutiøst og pertentligt omhyggeligt endevender hendes hjem, ikke finder noget.

Det gør de egentligt heller ikke, men efterhånden som samtalen udvikler sig til forhør, begynder Reality at krakelere. Filmen holder sig i store træk til og bruger de virkelige lydoptagelser, da FBI anholdt Reality, 3. juni 2017.

Det er et intenst og ildevarslende kammerspil, og Sydney Sweeney brænder igennem i rollen som sprogofficeren, der moralsk set har retten på sin side.

Vred som hun er over valgsvindelen og offentlighedens uvidenhed om, hvad der rent faktisk er foregået.

Men altså også dermed bryder loven. 

Sydney Sweeney er på en gang venligt småsnakkende, imødekommende og efterhånden også mere febrilsk nervøs, indtil hun kommer til at fortale sig en enkelt gang.

Det er godt og stærkt skuespil at se hende gå fra – jeg skal nok få styr på det – til hun opgiver.

Overfor hende er Josh Hamilton, der nærmest faderlige småsludrende efterforsker, mens Marchánt Davis følger op, når hans spørgeteknik løber tør for muligheder.

Og så kan man jo altid bruge den gode gamle – vi tror ikke, at du har gjort noget galt med vilje, men vil det ikke være godt at få lettet hjertet?

Det er en ganske nådesløs forhørsskildring, men stiller også spørgsmålet: Fortjente virkelighedens sprogofficer Reality virkelige den straf, hun blev idømt?

Var det rent faktisk ikke i orden at gøre opmærksom på, at en af denne klodes mest magtfulde mænd i form af præsident Trump faktisk også blev valgt, fordi russerne blandede sig i præsidentvalget.

Trump var selvfølgelig ikke interesseret i, at det kom til offentlighedens kendskab, og det var sandsynligvis netop derfor, at Reality kom i søgelyset og måtte bøde for at sende hemmeligstemplede dokumenter til det uafhængige online-medie The Intercept.

Det kan man jo sådan sidde og fundere lidt over, mens rulleteksterne fortæller om hvordan det videre gik med virkelighedens whistle-blower, strafudmålingen på fem års fængsel, men som nu endelig er ude igen, dog under opsyn.

Politisk drama koncentreret om en enkelt ung kvinde, der prøver at gøre det rigtige og bliver brutalt straffet for det. Nøgtern. uden en eneste overflødig scene - og på den måde benhård virkelighedstro.

En helt anderledes film om en patriotisk kvinde, der faktisk vil gøre det bedste for sit land og demokratiet. Lækker fortrolige dokumenter og som tak bliver hun anholdt og dømt som landsforræder.