Misbrug og mandesex

Film - ”Queer”

Det her kan man da kalde et rolleskift, som vil noget.

Efter i jeg ved ikke, hvor mange film (5 viser det sig!), at have spillet James Bond, 007, ”stirred not shaken”, springer Daniel Craig, 57 år, ud som beatforfatternes mystiske overbøsse, William S. Burroughs.

Det gør han godt.

William Lee, Burroughs pseudonym. (Daniel Craig) lever i eksil i 50-ernes Mexico og fordriver tiden med mescal, smøger og ørkesløse barbesøg, hvor han lurer på yngre mænd.

Samler dem op, som er klar til at lade sig købe for penge, og får så begæret stillet på lusede hotelværelser med engangsknald.

Lee definerer ikke sig selv som bøsse, han er bare anderledes. Bange for at blive opfattet som en slags undermenneske og derfor ende i elendighed. Udnyttet og ensom.

På baren ”Ship Ohay” brænder han varm på den unge tidligere soldat Eugene
Allerton (Drew Starkey) og efter forsigtige tilnærmelser ender de to i sengen sammen.

Det er en film, som ikke lægger fingrene i mellem, når de skildrer den sære uvirkelige misbrugsverden, som Lee lever i.

Craig selv furet, rynket og træt giver den fuld skrue i sit portræt af den ældre forfatter, der falder pladask for den kønne yngre mand. Ulykkelig forelsket og desperat for at få et kærlighedsforhold til Eugene, der vist også og mest er til kvinder.

Drew Starkey spiller sin rolle kontrolleret, ikke uinteresseret i sin velformulerede og velhavende sengekammerat, men heller ikke håbløst fortabt og forgabt.

Kølig distance oppe mod brændende kærlighed.

Filmen leger behændigt med myterne om virkelighedens heroin-afhængige Burroughs, der flygtede til Mexico for at undgå myndighederne. Men sætter også uventet og gribende fokus på kærligheden.

Craig fanger fornemt sin karakters endeløse rastløshed, stærke utilpassethed og accelererende misbrug, men også nærmest febrilske energi for at vinde Eugenes kærlighed.

Sex-scenerne … så frimodig mandesex har vi vist aldrig før set på film. Kødeligt sammenslyngede mandekroppe, der giver den svedigt skrue. Samtidig er misbruget skildret skånselsløst detaljeret, så det er lige før, at du selv kan finde ud af at fixe heroin, når du ser, hvordan Lee varmer og tilbereder stoffet i en ske.  

Lydsiden er et kapitel for sig med sin blanding af både Nirvana, Prince og Benny Goodman og er med til at understrege den uvirkelige, febrilske stemning, som hviler over hele filmen.

Handlingen udspiller sig i Mexico City, Panama og Equador, men det hele er optaget i Cinecittà-studier i Rom-

I et sidste desperat forsøg på at vinde Eugene opsøger Lee sammen med Eugene forskeren Dr. Cotter (spillet ganske skræmmende af Lesley Manville), der har kendskab til det bevidshedsudvidende stof, yaga – også kaldet ayahuasca.

Et stof de bliver advaret imod, fordi det lige som et spejl nemt kan vise dig et billede, du ikke bryder dig om. Men så er det for sent.

Men det er ikke for sent at gå ind og se denne film, som nærmest surrealistisk og hallucinerende skildrer angst og begær. Et afmægtigt begær, som Lee så gerne vil forvandle til helhjertet kærlighed. 

Det er Craigs film fra start til slut i denne historie om en ensom mand, der desperat jagter kærlighed og ømhed. Og samtidig i en endeløs ordstrøm og tilsvarende misbrug forsøger at holde sin endeløse ensomhed på afstand.