Film -”Pinocchio”
Alle kender – eller rettere de fleste - kender det italienske eventyr om marionetdukken Pinocchio. Måske mest fra Disneys-glatferniserede børneudgave med danske tale fra 1940 med bl.a. Jesper Fårekylling.
Om trædukken, som lige pludselig bliver levende, og hvis næse vokser uhæmmet, når den begynder af lyve.
Den her italiensk producerede udgave er ganske anderledes, mere mørk og skræmmende i tonen i enkelte scener, og samtidig mageløst fotograferet. Blandt andet i bredformat - landskabsbilleder med faldefærdige huse og pittoreske landsbyer.
Der er ikke tale om animation, men rigtig film med skuespillere forklædt med smukt udskårne masker. Eventyrligt farvetonet og lyssat med overdådige kostumer er scenen sat til en sand fest for øjet.
Filmen åbner en kold vintermorgen med den fattige snedker Geppetto (Roberto Benigni) siddende i sit værksted omhyggeligt arbejdende med stemmejernet. Han er ved hakke de sidste stumper ud af den udhulede fåreost.
Sulten gnaver, og han ops...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.