Film - ”Past Lives”
Smertelig, smuk kærlighedshistorie om kvinden, der forlod sin koreanske ungdomskæreste, og nu bliver opsøgt af ham. Nu er hun gift og lever lykkeligt med sin amerikanske forfattermand.
Eller gør hun nu også det?
Det er fremragende filmkunst fra den allerøverste hylde. På en gang meget direkte og enkel og samtidig elegant kompliceret. Og det både på billed- og manuskriptsiden.
Gode replikker, glimrende skuespil og med et fint tempo i skildringen af de to hovedpersoners, Nora (Greta Lee) og Hae Sung (Teo Yoo), fælles baggrundshistorie i Syd-Korea, inden vi rykker op i nutiden.
I åbningscenen hvor Nora - som engang hed Na Young, før hun emigrerede - sidder klokken fire om natten på en bar i New York. Flankeret netop af Hae Sung, som hun ikke har set i 24 år, og hendes mand, Arthur (John Magaro).
Et par andre bargæster sidder og gætter på, hvilken relation der er mellem de tre overfor. Uden at ramme ”bulls eye”
Og så er vi i gang med historien om de to unge teenagere, der bor i hovedstaden Seoul. Hun er en rigtig 12-talspige og kan ikke tåle, at han for en gangs skyld har fået førstepladsen i en eksamen.
Snart er hun på vej væk. Hendes kunstnerforældre vil emigrere til Canada, og så ser de to ikke hinanden i 12 år. Indtil han prøver at opspore hende via Facebook, og hun tager kontakt.
Det er en film, der både beskæftiger sig med skæbne, kærlighed og det evige spørgsmål, hvad nu, hvis jeg var gået ned ad den vej i stedet for den, jeg fulgte.
Hvis jeg nu havde mødt en anden end den, jeg nu lever med. Hvis nu, jeg var blevet i mit hjemland i stedet for at kæmpe for at få en tilværelse og blive en anden i et fremmed.
På overfladen enkle, måske ligefrem banale spørgsmål, men også smertefulde og vedkommende, når du genser den ”soulmate”, som kunne være blevet din livsledsager.
Ligesom den ganske præcis rammer de (a)sociale mediers lokkende og ikke ufarlige mulighed for at genoptage og genoplive fortiden – dem, du var tæt på engang, men som du mistede kontakten med.
I hovedrollen er Greta Lee og Teo Yoo ganske fremragende. Bare se scenerne, hvor de face timer sammen efter 12 års adskillelse. Helt tæt på. Øjne, mund og mimik. Vi er aldrig i tvivl om det tætte bånd, der er mellem de to.
Filmen opererer med det koreanske begreb ”in yun”. En forestilling om, at vore sjæle bliver genforenet her, hvor vi lever nu, fordi vi har kendt hinanden i et tidligere liv.
Dem, der så ender med at blive gift, skal så ifølge ”in yun” have kendt hinanden i 800 forskellige tidligere liv. Det begreb føjer yderligere dybde til de diskussioner, som den amerikaniserede Nora fører med sin jødiske forfattermand i ægtesengen.
Glimrende spillet af John Magaro, der fint rammer sin rolle, forstående blød mand, men også usikker bange for at miste sin Nora
Det er en nem film at se, ukunstlet fremadskridende og samtidig med plads til livskloge betragtninger.
Tidligere liv kan du oversætte den engelske titel ”Past Lives” til, og det er jo netop det, som danner udgangspunktet for deres møde her i nutidens 21-ende århundrede. Deres barndom og ungdom sammen. I deres genopvækkede erindringer. Liggende som ulmende gløder, nemme for Facebook og Skype at blæse til flammende live.
Den 12-årig tudeprinsesse vil aldrig dø i Hae Sung og Noras tanker. Og på den måde vil de altid være forenet.
- Når man forlader noget, vinder man noget andet, siger Noras kunstnermor.
Men man taber også noget. Noget, der kunne være lige så værdifuldt og vigtigt, som det nye, man erobrer.
Det er den følelse man sidder tilbage med, og som Greta Lee i form af Nora udtrykker.
Splittet mellem to mænd, splittet mellem to kulturer, splittet mellem den kærlighed, der aldrig fik lov til at folde sig ud. Og den tryghed og kærlighed hun nu lever i med sin Arthur.
- Det her er mit liv, og jeg lever det med dig, siger Nora på et tidspunkt.
Sådan er det ja, men skynd dig nu ind at se en både varm, menneskelig og poetisk film. Om kærlighed. Og smerten over det, der kunne være blevet til noget, men aldrig blev det.
Sådan er livet nemlig også.
Film
- "Past Lives”
- USA, 2023
- Instruktør: Celine Song
- En time, 45 minutter
- Frarådet børn under 7 år
- Danmarkspremiere, torsdag 21. marts, bl.a. Biffen, Nordkraft, Aalborg.