En western - som alle de andre

FILM: "Old Henry"

Old Henry er en western - på godt og ondt. Denne film er utrolig loyal over for opskriften på, hvordan man laver den slags film: Der er helte, der er skurke. Og der er selvtægt.

Når denne film får sin entre på det danske marked, skyldes én - og kun én - ting, og det er, at den har en solid overraskelse til sine seere. Og det er virkelig en overraskelse, der vasker sig.

Og nej: Du får ikke at vide, hvad det er. For det vil virkelig ødelægge fornøjelsen ved at se filmen. For det er kun den gigantiske overraskelse, der trækker den op af western-sumpen.

I mangen en god western er der nogle forrygende naturbilleder. Det mangler her.

Billederne er grove og tæt på at være pixelerede. Alting i denne film ligner noget, der er fundet på discounthylden.

Skumringsbilleder skriger på efterbehandling eller ordentlig optageteknik. Det ligner amatøroptagelser.

Ikke et eneste sted er der kælet for detaljer. Skuespillet er ganske jævnt. Scenografien består af et træhus og nogle omgivende marker. Samt naturligvis våben. Der kommer efterhånden ganske mange revolvere i spil.

Filmen handler om Henry. Han er bonde. Han driver en lille farm ude på Lars Tyndskids Mark - eller nej: Meget længere ude. Den driver han med sin teenagersøn. Moren er død 10 år tidligere af tuberkulose. De fordriver tiden med hårdt arbejde og bibelcitater.

Man kan gribes af den tanke, at Henry er lidt for overbeskyttende i forhold til sønnen Wyatt. Det er trods alt det vilde vesten, spækket med farlige cowboydere, skydegale idioter, skånselsløse lykkeridere og andre udskud. For det vilde vest er jo survival of the strongest.

En dag finder Henry en hårdt såret mand på sin ejendom. Manden har tillige en taske med masser af penge. Han hjælper manden til huse, får renset sårene på hans krop, og pludselig dukker der en stribe sheriffer op, som vil have manden udleveret. Og især hans penge.

Men er de sheriffer? 

Et time senere er mange mennesker døde - og de har strengt taget fortjent det, for sådan er det jo også i en western. De gode dør, men de onde dør i massevis.

Der er naturligvis også gode ting at skrive om denne film. Først og fremmest at den er holdt på kun halvanden times spilletid. Men også den solide overraskelse (shhhh!!!). Og sikkert også at den ikke har kostet nævneværdigt at lave.

Nåh ja: Jeg har også lært, hvordan man slipper af med et lig. Man skal blot kaste det for svinene. De æder alt.