Åhh - at være forfatter

FILM: "My Sallinger Years"

Drømmen om at blive forfatter...

Det er et kendt og elsket tema fra amerikanske film. Hold nu op hvor er der mange film, der skildrer håbefulde, unge forfatterspirer. 

Fælles for de mange forfatter-spire-film er i grunden, at de er ganske hyggelige. På det område fejler "My Salinger Years" bestemt ikke. 

Og det er hyggeligt fra start til slut. Mange steder er det også ganske elegant. Sine steder ganske muntert. Og med masser af roller, der er trukket lige ud af den klassiske kliche.

Sigourney Weaver spiller rollen som direktør for et forfatter-agentur. Det gør hun da glimrende. Men hold nu op, hvor klicheerne står i kø. Altså som i hulter-til-bulter-agtig stor kø.

Hun er - naturligvis - kold som en klippe. Hun er gammeldags. Hun fornægter pc'ere som en modedille. Hun kritiserer alt og alle. Alle er bange for hende. Og det på trods af, at det skriger til himlen, hvor dårlig en leder hun er.

Har vi set det før?

Mindst 1000 gange.

Hun tør naturligvis op over for Joanna Rakoff, der er filmens absolutte hovedrolle og ganske charmerende spillet af Margaret Qualley.

Filmen handler også om en næsten usynlig person: J.D. Sallinger. Han er forfatter til romanen "Forbandede ungdom", som blev forbudt i USA, hvor den blev udgivet i 1951. I 1953 kom den til Danmark, og i 2004 lavede Klaus Rifbjerg en nyoversættelse, hvor bogens titel kom noget tættere på originalens: "Griberen i rugen". Bogens originale titel er "The catcher in the rye".

I alt 237 gange bliver der sagt "goddamn" i bogen. Der er også andre saftige udtryk. Derfor blev den forbudt på amerikanske skoler og biblioteker fra 1961-82. Det ændrer dog ikke ved, at bogen var og er kult.

Den handler om en 16-årig dreng, der bliver smidt ud af skolen. Ham følger man så over nogle få dage, indtil han bliver indlagt på psyk. De beskrivelser af tilværelsens ulidelige tyngde ramte masser af unge amerikanere, som for første gang så sig set og hørt, da de læste romanen.

Det gør så, at tilbage i 1995, hvor filmen foregår, skriver unge mennesker tonsvis af fanbreve til J.D. Salinger, som lever isoleret fra omverdenen og ikke ønsker at omgås omverdenen.

Tilbage til filmen: Joannas arbejde er at besvare disse fan-breve. Hun har en stribe skabeloner, hun skal bruge til at lave standardsvar til alle brevskriverne. Men hun begynder så småt at skrive rigtige breve til dem. Og det må hun ikke.

Filmen skildrer en kort periode i Joanna Rakoffs liv. Den periode, der er med til at forme hende som forfatter. Mange år senere skriver Joanna Rakoff så romanen om at være assistent for en hysterisk forfatter-agent og automatisk brevsvarer for den kendte forfatter.

Den roman blev en kæmpesucces - og nu er den blevet til en film.

Og ja: Filmen er rar fra start til slut. Den benytter en stribe særdeles elegante kneb i sin fortælleform. De er både originale, overraskende og emmer af en positiv ånd.

Så ja: Er du sådan et bog-menneske, der godt kan lide forfatter-biografier - på bog eller film - så vil du elske dette.

Til gengæld kunne man godt savne nogle konflikter, der var tegnet lidt hårdere op. Det virker nemlig meget godt rent filmmæssigt. Men dette er jo baseret på en sandfærdig historie. Så derfor holder filmen sig jo sikkert til sandheden.