Tragisk og komisk

Film -”Mother”

Det her er en film, som det er ganske umuligt at klistre en enkelt genrebetegnelse på.

En ganske enkel historie om en mor, der er parat til at gøre alt – gentager ALT – for sin sinke af en søn, der bliver anklaget for mordet på en ung skolepige.

Men den Oscar-belønnede, sydkoreanske instruktør Joon-jo Bong gør det i sit eget rablende, helt uforudsigelige filmsprog – grotesk, absurd, voldeligt, humoristisk og samtidig hyperrealistisk.

I virkeligheden en ganske umulig balance, men Joon-jo Bong rammer den præcis og hjertevedkommende i dette tragikomiske mesterværk.

Mor bliver spillet af Kim Hye-ja, og hun hedder meget passende kun mor. Mor uden d.

Hendes søn Yoon Do-joon (Bin Won) er mentalt stærkt udfordret, kan intet huske – er dum som en dør, som vi siger i det nordjyske - og kommer sammen med bad-ass boy Jin-tae (Goo lin).

I en af filmens første scener ser vi, hvordan de to forfølger en flok rige flugtbilister hen på golfbanen.

For at kræve hævn og retfærdighed. Selvtægten udmønter sig i et ødelagt sidespejl og voldeligt overfald.

Politiet bliver tilkaldt og typisk for filmen foreslår ordensmagten et forlig. Færdselsovertrædelse og overfald – det er lige slemt, så nu visker vi tavlen ren. Men nej – det er jo sidespejlet. Det er dyrt at erstatte og umuliggør en aftale.

En understregning af, at materielle goder og værdier er det vigtigste omdrejningspunkt i dette samfund. De er til enhver tid vigtige end mennesker.

Efter en studedrikkende aften på den lokale beverding lister Yoon Do-joon på vejen hjem efter en køn skolepige, og dagen efter bliver hun fundet død.

Dræbt og hængt til udstilling på en tagterrasse med det lange sorte hår hængende som en fane ud over rækværket.

Men er det virkelig sinken, som er morder? Politiet vil hurtigt lukke sagen ved at finde en syndebuk, men kommer op mod en mors uendelige kærlighed, da de anholder og sigtet Yoon Do-joon.

Det er en film, som bliver fortalt i magiske bredformat billeder afvekslende med nærbilleder i de afgørende scener, hvor sandhed og løgn, kærlighed og svigt kommer for en dag.

Som i scenen hvor kriminalbetjentene presser på for at få en tilståelse.

Vi kommer tæt på en helt anden verden. Et samfund, som på en gang er gammeldags traditionelt og topmoderne. Med mobiltelefoner og akupunktur. Med ginseng og Mercedes Benz. Med mennesker med traditionelle værdier og en kultur, som nu er presset .

Intet er, som det ser ud ved første øjekast. Alle er klemt eller har en klemme på hinanden. Bestikkelse og korruption er lige så naturgivent selvfølgelig som at trække vejret.

Bid mærke i hvordan forsvarsadvokatens mobil har Beethovens ”Ode an die Freude”, som kaldetone. Så ved du godt, at det ikke er her mor kan finde hjælp til sin anholdte søn. Nydelse, som andre betaler, kommer til enhver tid forrest.

Men det er ikke blot en tragisk, pessimistisk skildring at et korrupt bestikkelsessamfund. Nej, for mor – spillet fabelagtigt overbevisende med udnyttelse af hele registeret af  Kim Hye-ja – træder ind i rollen som personligt dedikeret opdager i jagten på opklaring af pigemordet.

Ganske som hos krimiforfatter Raymond Chandler går hun i bedste Philip Marlowe-stil i gang med sin egen opklaring.

Det er filmkunst, der blander Marx Brothers-vanvid og absurd komik og tragedie med knivskarp samfundskritik.

Dødspændende som en thriller og samtidig vemodig i sin skildring af en mors kamp for sin søn.

Intet er, som det ser ud ved første øjekast. Mageløs, ind under huden-skildring af hvordan det er at leve i et samfund, hvor menneskelige relationer nærmest er forsvundet, eller er blevet lavet til en vare, du kan købe eller sælge.

Hvor alle vil have noget af hinanden, men vil ikke give selv. Hvor ærlighed og hjælpsomhed er blevet en kostbar vare forbeholdt de fattige, og hvor retfærdighed blot er blevet et ord, som bliver brugt til at undertrykke.

Samtidig er det en beretning om moderkærlighed – en kvinde, der vil gå gennem ild og vand og helvede og tilbage igen for sin søn. Og gør det.

Et tragikomisk mesterværk. Se, se den – og se den så en gang til!