Miss Viborg fra blokker'n

FILM: "Miss Viborg"

Solvej er rumlefed. Hun lever af fritter, kage og slik. Tillige er hun en hårdkogt narkohandler, når hun på sin el-scooter kører rundt og sælger sin overskudsmedicin til Viborgs misbrugere. Så ved første blik er der i grunden ikke noget pænt at sige eller skrive om Solvej.

Hendes naboer er Michala og Kate. Sidstnævnte er 17 år og ligger i konstant oprør mod sin mor, som ved Gud i himlen nok heller ikke er verdens bedste mor. Michala selv har ikke haft den nemmeste opvækst med socialt svigt. Den arv er hun i fuld gang med at give videre til sin datter Kate. En far har hun ikke nogen af. Mor ved ikke engang, hvad han hedder. Kun at han var fra Hannover.

I denne film er vi i socialt boligbyggeri i Viborg. Ordet "socialt" rammer virkelig plet lige her.

Det handler om et uventet venskab mellem Solvej og Kate. På trods af 45 års aldersforskel.

Det er nærmest et mirakel, at sådan et venskab kan opstå. Men det er sandelig også et venskab, der i starten er baseret på nød og afhængighed. På mistænksomhed. Ja på et velovervejet ønske om udnyttelse af den anden.

Som plot er det faktisk en genial tanke, og som film er det flot forløst.

For det viser sig jo, at de to faktisk kan være givende for hinanden.

Kate er teenager, og dermed har hun også nemt ved at drage lynhurtige konklusioner. I en fornem scene ser vi hende overfuse Solvej. Hun får sagt alle de rigtige (grimme) ting til Solvej om Solvej. Det rammer som en geværsalve, for det er så fortvivlende sandt, det Kate får sagt. Ikke blot rammer det, det vækker også Solvej.

På præcis samme måde er Solvej i stand til at gennemskue Kate. Og dermed hjælpe hende. For efter et helt liv på skyggesiden, kender Solvej de fleste regler. Hun kender også de fleste udveje. Da Kate kommer i klemme, fordi hun skylder nogle penge væk, så er det Solvej, der får løst det problem på sin helt egen måde.

Det gør, at "Miss Viborg" ender med at blive en både stille, men også rar film om venskab. Ja også om kærlighed!

Ragnhild Kaasgaard spiller Solvej. Jeg har aldrig hørt om hende før, men hun gør det aldeles glimrende og overbevisende. Hun har en hårdkogt og kynisk overflade, og den overflade er der aldrig nogen, der har ridset i.

Det har man næppe turdet.

Men inde bag al fedmen og kynismen gemmer der sig jo Miss Viborg fra forne tider. En pige der levede et lykkeligt ungdomsliv og var kæreste med langturschaufføren Kaj. Miss Viborg kunne se frem til et liv på solsiden, men endte i stedet med en skyggetilværelse blottet for kærlighed og tryghed. Alle disse indestængte følelser får Ragnhild Kaasgaard forløst, så man tror på hendes figur.

Isabella Møller Hansen spiller Kate med det lange, sorte hår og de vandblå øjne. Også hun er et fint match til rollen som bitch - det hedder det vist nu om stunder.

Hun er netop droppet ud fra HF enkeltfag, og hun er totalt i vildrede over sit liv. Kun ved hun, at hun gerne vil på kontanthjælp og flytte fra sin mor.

Også her en glimrende og overvisende rolle. Hun er dæleme god til at skælde ud på film. Hun får ramt den indestængte teenager lige på en studs.

I to mindre roller ser vi Kristian Halken og Josephine Park. Resten er statister. Så det er et lille kammerspil, vi oplever.

Instruktøren er den spillefilms-debuterende Marianne Blicher, der efter mange år i branchen nu får lov at lave sin første spillefilm. Hun kommer godt fra start. Det skyldes, at hun lige her har haft den helt rigtige idé.

Så jeg vil gætte på, at hun får en virkelig god start på en forhåbentlig gloværdig premiere. Hvis hun har flere idéer af den kaliber i ærmet, så kan det ikke gå helt galt.

Men jeg tror nu godt, at instruktør/forfatter kunne have arbejdet lidt mere med slutningen. Den er bestemt ikke lige i skabet. Den er mere lidt som socialt boligbyggeri...