De troende og den genfundne

FILM - ”Miraklet i Gullspång”

Utrolig og totalt overraskende dokumentar, der både har fat i inderlig, klippefast Guds tro, undertrykt, skamfuld familiehemmelighed og overraskende genforening.

En af den slags dokumentarer, der sætter fede facitstreger under den gamle påstand om, at en afdækning af virkeligheden til enhver tid vil slå selv det vildeste og mest uforudsigelige fiktionsmanuskript.

De to troende, norske søstre May og Kari oplever et mirakel og ringer til dokumentaristen Maria Fredriksson for at få hende til at filme og dokumentere det, som de har oplevet.

Kari er bosat i det svenske, i Gullspång, og da den besøgende søster May kommer til skade i sommerlandets vandrutsjebane, ligger hun først 7 uger med rygsmerter. Men så beslutter de to at købe en lejlighed sammen.

Da de skal underskrive købskontrakten møder de Olaug, en 80-årig kvinde, som ligner deres storesøster, Astrid. Hun døde for over 30 år siden. Og sådan som de to troende har forstået det, var det selvmord.

Derfor måtte de ikke se hende i kisten, og havde præsten fået sin vilje, var Astrid ikke blevet begravet i indviet jord.

Nu følger vi genforeningen mellem de to troende søstre og Olaug. Efter at en dna-test har fastslået familieskabet.

Olaug, født i 1941, blev skilt fra sin tvillingesøster Astrid under den tyske besættelse af Norge. For at undgå at blive brugt som prøvekludsmateriale for nazismens såkaldte forskning i den ariske race. Men historien stopper ikke her.

For den livskraftige Olaug, smart klædt i læderbukser, hvidvinsdrikkende og tidligere løjtnant i den norske hær, bliver ved med at bore i de mystiske omstændigheder.

Ikke bare hendes egen bortadoption som plejebarn, men også i det ”skamfulde” selvmord. Hendes viljefaste undersøgelser får snart hele de to søstres virkelighedsbillede af, hvad der skete, til at krakelere.

Olaugs insisteren på at finde sandheden bringer hende på kollisionskurs med hendes genfundne halvsøstre.

Det er en dokumentar, der på sin egen nøgterne realistiske måde er mere spændende end den meste neglebidende thriller. Hvad er op og ned? Det er ikke nemt at skulle stille op til ”lykkelig” familiesammenføring, når du er 80 år og er til sminke og smykker og ikke spor religiøs.

Ganske langsomt, men desto mere uforudsigeligt får vi foldet konflikter, uenigheder og de interne familieopgør ud, mens vi langsomt kommer tættere og tættere på.

Ikke bare sandheden, men også de to Guds-hengivne søstre, den stride May og den blide Kari, der så gerne vil Olaug. Der til gengæld holder fast i sig selv og sit liv, og insisterer på at hendes ikke-religiøse livsholdning også bliver respekteret.

Det er både forrygende morsomt og samtidigt dødelig alvor, når disse tre kvinder både samarbejder og modarbejder hinanden i forsøget på at komme i bund med mysteriet om storesøster Astrid.

Du har med garanti aldrig set en dokumentar, der på den måde ganske realistisk både har plads til gru, true crime mystik, politislendrian, religion,latter og samvær.

Mens Olaug kæmper for at finde fodfæste i sin nye virkelighed som adopteret plejebarn med to søstre, der så gerne vil elske hende.

Hele tiden svinger filmen mellem håb, fortvivlelse og såmænd også benægtelse.

Sandheden er ikke bare en fast, urokkelige størrelse, men tager mere og mere form efter hvad den enkelte gerne vil have er sandt. Altså sandt, fordi det nu passer én bedst.

Det er en sand rutsjetur med alle følelser i spil. Se den!

Ps: Og bliv endelig hængende under rulletekster – der kommer lige en ekstra overraskelse sådan på det alleryderste!