FILM: ”Milla”
Milla er 16 år. Hun er dødssyg.
Vi hører aldrig, hvad hun fejler, men vi ved, at det indebærer kemo og morfin.
Som 16-årig er det forfærdeligt at vide, at det kun går én vej: Den forkerte. Der er jo så meget, man vil.
På vej hjem fra skole støder hun ind i Moses på togstationen. Han er en tynd, rastløs fyr med grimme tatoveringer – også på kinden og i øret. Men han hjælper hende, da hun får næseblod. Og Milla forelsker sig i ham.
Han er 23 år. Narkoman. Pusher. Uberegnelig. Upålidelig. Og han er bestemt ikke forelsket i Milla, men tænker mere i, om der måske er et udbytte forbundet med at varte hende op og hjælpe hende.
Få timer efter deres møde inviterer Milla ham med hjem til aftensmad hos forældrene.
Første dilemma
Her har vi så dilemma nummer 1 ud af mange: Hvad synes forældrene om, at deres dødssyge datter slæber sådan et vrag med hjem?
Tjah – under middagen sidder Millas mor og bekendtgør, at hun er skideskæv! Far er psykiater med fri adgang til receptblokken, s...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.