Milla skal dø

FILM: ”Milla”

Milla er 16 år. Hun er dødssyg.

Vi hører aldrig, hvad hun fejler, men vi ved, at det indebærer kemo og morfin.

Som 16-årig er det forfærdeligt at vide, at det kun går én vej: Den forkerte. Der er jo så meget, man vil.

På vej hjem fra skole støder hun ind i Moses på togstationen. Han er en tynd, rastløs fyr med grimme tatoveringer – også på kinden og i øret. Men han hjælper hende, da hun får næseblod. Og Milla forelsker sig i ham.

Han er 23 år. Narkoman. Pusher. Uberegnelig. Upålidelig. Og han er bestemt ikke forelsket i Milla, men tænker mere i, om der måske er et udbytte forbundet med at varte hende op og hjælpe hende.

Få timer efter deres møde inviterer Milla ham med hjem til aftensmad hos forældrene.

Første dilemma

Her har vi så dilemma nummer 1 ud af mange: Hvad synes forældrene om, at deres dødssyge datter slæber sådan et vrag med hjem?

Tjah – under middagen sidder Millas mor og bekendtgør, at hun er skideskæv! Far er psykiater med fri adgang til receptblokken, så han sørger for, at hans kone får alt i pilleform, der kan gøre hendes forstadsliv udholdeligt. Så nok foragter de Moses, men de er kun et bette nøk bedre selv.

Milla lever livet som var hver dag den sidste. Det er den jo strengt taget også.

Flere dilemmaer

Hele tiden ender filmen i dilemmaer. Ofte med to veje ud af problemerne. Men aldrig med nogen let vej. Alle veje er asfalteret med glasskår i denne film.

Det er i grunden underholdende at opleve alle disse dilemmaer, men dette kan aldrig blive en løssluppen komedie, for vi ved jo, at Milla er uhelbredeligt syg. Men interessant er det. Trods alt.

Filmen er et kammerspil med få medvirkende. De er til gengæld tegnet præcist og troværdigt op – selv om persontegningen går lige til kanten. Lige her er vi milevidt fra almindelige mennesker. Mor er forhenværende koncertpianist med global succes, men opgav karrieren, da hun fik barn. Nu er hun deltidsnarkoman.  Far er psykiater, og han kan såmænd også godt finde på at sætte en kanyle i armen, når tilværelsen byder trods. Moses er og bliver en misbruger, man ikke kan stole på.

Flot spillet af Eliza Scanlen

Og så er der Milla. Flot spillet af Eliza Scanlen. På en gang sårbar og dødssyg. Og samtidig indstillet på at erobre hele verden i løbet af den korte tid, hun har tilbage. Det er en svær rolle, fordi den ikke skal ende i at være den rene tragedie. Det magter hun. Det bliver ganske troværdigt. Og det på trods af, at Milla foretager sig en stribe vanvittige ting.

Der sker også en fantastisk udvikling med Milla, som i filmens start jo nærmest er et barn, der i løbet af kort tid udvikler sig til en voksen kvinde. Den udvikling er jo både rørende og rystende.

Der er andre fine skuespil-præstationer: Toby Wallace spiller Moses, Millas forelskelse. Han er jo dybest set en møghund, men vi finder snart ud af, at han blot er produktet af en opvækst i kaos med umulige forældre. Vi finder også ud af, at han faktisk har stor omsorg for Milla. Og selv om han ikke er forelsket i hende, så holder han meget af hende og vil gøre alt for hende. Trods alt.

Lige så fin er Essie Davis som Anna – Millas mor. Også hun får al mulig grund til at tage sig liv op til nærmere overvejelse. Det er en udfordring, hun også griber.

Oprindeligt et skuespil

”Milla” er lavet på baggrund af Rita Kalnejais’ skuespil ”Babyteeth” fra 2012. Og filmen bærer også præg af at være et skuespil, er er lavet om til film. Skuespil på film kan være en fersk fornøjelse, men her er adoptionen lykkedes ganske fint. Men man er aldrig i tvivl om, at det er et skuespil.

Det er også en god problematik at lave en film om. For den handler jo om det kaos, der opstår, når forældre får at vide, at deres barn er dødssyg. Det er interessant at opleve, hvordan de inviterer Moses indenfor for at give Milla det bedst tænkelige liv i den tid, hun har tilbage. For Moses er ikke typen, man normalt lukker ind i sit hjem.

Men luk endelig ”Milla” indenfor som din næste filmoplevelse. For det er en stribe vanskelige dilemmaer, den tager fat på. Det gør den på en frisk og frejdig måde. Og det er faktisk underholdende. På trods af at man straks fra starten af denne film er klar over, at der næppe kommer en happy ending.

”Milla”

Instruktion: Shannon Murphy

1 time og 58 minutter, frarådes under 15 år

Danmarkspremiere 5. november