Det utilgivelige

Film - ”Memory”

Socialarbejder Sylvia (Jessica Chastain) er ædru alkoholiker på 13-ende år. Faktisk lige siden hendes teenagedatter, Anna (Brooke Timber) blev født.

Hun arbejder på et værested for psykisk handicappede og bor alene med Anna for sig selv i et nedslidt Brooklyn kvarter, men en dag lokker hendes søster Olivia (Merritt Wever) hende med til en genforeningsfest. På det lokale college. Sylvia sidder med sit vandglas og er udenfor, mens de andre går til vinen.

Saul (Peter Sarsgaard) - en mærkeligt, smilende mand - sætter sig uden et ord ved siden af hende.

Stærkt utilpas forlader Sylvia festen, men Saul følger efter hende. Hjem til hvor hun bor bag sin låseforskansede dør.

Hvem er han? Hvad vil han med hende? Og hvad er det for nogle hemmeligheder, hun gemmer på?

Senere da Saul er vendt hjem igen, tager hun kontakt og tager med ham på en gåtur i parken for at konfrontere ham med deres fælles fortid. Men Saul husker intet - han er funktionel dement.

Hun efterlader ham, men fortryder, og efter moderat pres fra familien indvilger hun i at blive omsorgsperson for Saul. Trave ture med ham og passe på ham i dagligdagen.

To sårede sjæle, hjælpeløse og isolerede på hver deres måde lærer nu forsigtigt hinanden at kende.

Jessica Chastain spiller den kontrollerende, sammenbidte kvinde, der har skåret sit liv til og ned for ikke at komme i kontakt med fortidens traumer.

For skønt stilfærdigt, præcist og afdæmpet spillet er det her også en film, der handler om seksuelle overgreb, vold, hjælpeløshed, fortielser og kampen for at komme videre.

Jessiaca Chastain spiller rollen modent, knivskarpt og fascinerende, og midt i den undertrykte smerte og afmagt kan hun lige pludselig eksplodere, så du rykker dig smertefuldt ramt på biografsædet.

Det er stor skuespilkunst, men Peter Sarsgaard følger fornemt op som den venlige, tålmodige bamsefar af en mand, der tør tø hende op med sine åbne spørgsmål og sit varme nærvær.  

Det er stor filmkunst. Hvordan deres samtale åbner sig – og åbner dem. Det er et sjældent godt og velkomponeret manuskript med enkle og samtidigt forløsende replikker. De sidder som en dirrende dartpil i skivens centrum og driver handlingen videre.

Bemærk også Jessica Harper i rollen som søstrenes fælles mor, Samantha. Hun bliver spillet overbevisende af Jessica Harper, som et frygteligt, bagatelliserende og giftigt moderuhyre

Det utilgivelige kommer for en dag, og det giver både Sylvia og Saul mulighed for en ny start. Hvis omgivelserne tillader det.

Det er stærk film. Fremragende spillet, skarpt og præcist klippet, med sin historie om det utilgivelige. Men samtidig med en blød undertone af menneskelig varme, ganske uden distance, og derfor desto mere bevægende.

Den skal ses!