Skip to main content
FILM

Når søster køber baby

”Hvis nu vi betaler jer alt, hvad I skylder og så 200.000 kr. oveni, og så får vi jeres baby” – Ja, det er ikke lige en sætning, man hører hver dag. Det er en såkaldt familieadoption, som søsteren Katrine (Sofie Torp) foreslår til Karoline (Roberta Reichhardt), men det ligger uden tvivl mellem linjerne, at der er tale om at købe barnet. Søstrene Katrine og Karoline lever mildt sagt uforenelige liv. Katrine har alt, hvad penge kan købe og lever et luksusliv sammen med den succesfulde bygmester Markus (Esben Smed), men sammen har de kæmpet med at blive gravide i årevis. Karoline derimod lever et liv i gæld sammen med den såkaldte DJ Ronny (Joachim Fjelstrup), der ikke tjener en krone til regningerne. ”Lykkelige omstændigheder” er en skildring af dilemmaet om hvor langt vi vil gå for det perfekte liv – for hvad gør man, når man udefra set har alt, men mangler den ene ting, der fuldender herligheden. Katrine ser i hvert fald sit snit til at forsøge at få det hele… Filmen er fyldt med humor...