Frk. Nowak og skoletyven

Film - ”Lærerværelset”

Det her er en af den slags film, du må love mig, at du går ind og ser. Ganske vedkommende, ganske realistisk og ganske ubehagelig tæt på går den, når noget går helt galt.

Henne i skolen, hvor frk. Nowak (Leonie Benesch) underviser i matematik og gymnastik, døjer de med vedvarende tyverier. Og det går ud over den gode stemning på skolen.

Nogle af lærerne er mere ihærdige end andre og kæmper også med ret ufine midler for at finde den skyldige. I åbningsscenen ser vi hvordan to klasserepræsentanter fra Nowaks 7. klasse bliver presset til at nikke ud for et bestemt navn på klasselisten.

Det er tyrkiske Ali, som nu er under mistanke for at være tyv. Og under en efterfølgende razzia i klasselokalet bliver der fundet en stor sum i hans pung. Men det er der faktisk en troværdig forklaring på.

Frk. Nowak er sådan en rigtig idealistisk lærerinde, der brænder for sit fag, sin klasse og de enkelte elever og gerne aktivt inddrager dem i diskussioner om, hvad der er ret og rimeligt. Retfærdigt og uretfærdigt og prøver at lære dem forskellen på påstand og bevis.

Så får hun en god ide. Synes hun selv. Mens hun sidder på lærerværelset, tager hun sin pung frem, tjekker den – jo, der er et ganske stort seddelbeløb. Så forlader hun lærerværelset, men sætter forinden sin pc til at optage, hvad der så sker.

Bagefter er hun så ikke i tvivl om hvem der har stjålet penge fra hende. Så burde den sag jo være løst. Men nej. For den anklagede skolesekretær fru Kuhn (Eva Löbau) nægter sig skyldig.

I et forsøg på at dysse sagen ned og finde ud af, hvad der er op og ned, beslutter skolens ledelse at sende sekretæren hjem, mens sagen bliver grundigt efterforsket. Men det gør det blot værre.

For sekretærens dreng, den talglade og dygtige elev Oskar (Leonard Stettnisch) er faktisk en af frk. Nowaks yndlingselever, og nu begynder rygterne at gå – om Novaks tyvemor.

I rollen som matematiklærerinden brænder Leonie Benesch fornemt og ganske overbevisende igennem. Med renfærdigt hjerte og gode argumenter prøver hun hele tiden at gøre det rigtige, alt imens sagen kommer mere og mere ud af kontrol omkring hende.

Mistænksomheden breder sig blandt kollegerne, bagtalelsen af hende tager fart, alt imens hun prøver at gøre det så godt, det nu er muligt for hende for Oskar.

Lige fra filmens åbningsscener ligger der en uheldssvanger, nærmest ubønhørlig klaustrofobisk stemning over dramaet her. Lige meget hvor meget frk. Nowak prøver at skære igennem og holde hovedet koldt, bliver hun igen og igen blæst omkuld at påstande og mistænkeliggørelse.

Og allerværst – det går i sidste ende ud over hendes elev Oskar – en stilfærdig, klog dreng. Stadig mere desperat forsøger han selv at forsvare og finde en løsning for sin mor.

Også frk. Nowak kommer i klemme for hendes bevis bygger jo på en ulovlig videooptagelse og ovenikøbet får hun mundkurv på af ledelsen, mens sagen bliver undersøgt. Og så begynder hendes egne elever at vende sig mod hende…

De velmenende løsninger i form af ubehændige indgreb udløser hele tiden nye problemer.

Det er et nådesløst indblik i et skolesystem, der forsøger at handle fornuftigt og rationelt, men undervejs i sin insisteren på at handle korrekt og juridisk forsvarligt, glemmer menneskeligheden og ødelægger menneskesjæle.

Det er på den måde en ganske ubarmhjertig og rystende film.