Hvem skal være pave?

FILM - ”Konklave”

Hvem havde nu lige set sådan en film komme?

At forvandle valget af en ny pave i den hellige katolske kirke til en dødspændende thriller. Mens vi undervejs får afdækket det ukristelige rænkespil, der ligger bag kardinalernes stemmeafgivning, inden den hvide røg kan stige op af skorstenen fra Det Sixtinske kapel.

Hvilket betyder, at en pavekandidat har fået 2/3 dele af stemmerne og valgt som den nye pave.

I filmen ”Konklave” (det betyder pavevalg) møde vi Hans Eminence, Lawrence (Ralph Fiennes), dekan for kardinalkollegiet, som efter pavens pludselig død, bliver sat til at lede valget.

Han er selv tvivlende katolik, og har derfor egentlig bedt den afdøde pave om at blive fritaget for sine pligter. Men der er hyrder, og der er forvaltere, og Lawrence er ifølge paven udset til at være det sidste.

Kardinaler fra hele verden strømmer til Rom, med rullekufferter og tid til en smøg i gården, inden afstemningerne går i gang. Samt masser af søstre, heriblandt søster Agnes (Isabella Rossellini), til at sørge for vin i glasset til den hjemmelavede italienske mad.

Kandidaterne spænder over et bredt register. Fra den mafiosa-iltre italienske kardinal Tedesco (Sergio Castellitto), den veltalende Tremblay (John Lithgow), den afdæmpede kardinal Aldo Bellini (Stanley Tucci) fra selve Vatikanet, og afrikanske Adeyemi (Lucian Msamati).

Kirkepolitik og pavevalg er også skånselsløs magtkamp, lærer vi hurtigt at forstå.

Tedesco er hardcore katolsk og vil gerne skrue kirken tilbage til, som den så ud for 40 år siden.

Og så er der Bellini, som mener, at den katolske religion kan rumme både homoseksualitet, respektere andre religioner og burde, der egentlig ikke være flere kvinder?

Lawrence skal hjælpe med at finde frem til den bedst mulige pave – og det er ikke nødvendigvis den eller dem, som allermest stræber efter at få det. Med alle mulige midler.

Undervejs bliver der afsløret den ene og den anden ubekvemme hemmelighed om spidskandidaterne, alt imens Lawrence – spillet tvivlende, martret men også viljefast beslutsom i en sand kraftpræstation af Ralph Fiennes – forsøger at holde en kristelig kurs i dette betændte magtspil.

Han bærer den her film.

Det er forrygende, underholdende og dødspændende. Men der bliver spillet lige så godt omkring Fiennes.

John Lithgow, som den lige vel velsmurte, herskesyge Tremblay,  mens Stanley Tucci er Aldo Bellini, der undervejs viser ganske andre sider af sig selv end den forsonende og vidtfavnende,

Endelig er der den sidst ankomne kardinal, mexikansk fødte Benitez (Carlos Diehz), der har arbejdet i både Congo og Kabul. Udnævnt "in pectore"-altså i hemmelighed af paven.

Og Isabella Rossellini er pragtfuld i birollen som klarøjet observerende nonne, der ved mere og kan mere end blot sit Fadervor.

Hvad angår udstyrssiden og lokaliteter er intet sparet. Prægtige kostumer plus Det Sixtinske Kapel og Casa Santa Marta, hvor kardinalerne opholder sig under konklavet, danner imponerende kulisse.

Det er en film, som blander to spor. Både elegant og oplysende. Hvilken vej skal kirken bevæge sig? Er der virkelig plads til  LGBT+ i den katolske religions selvforståelse.

Og samtidig følger vi spændt kardinal Lawrences amatørdetektiv-arbejde med at få afsløret kandidaternes betændte hemmeligheder. Rygter og sladder kan han ikke bruge til noget – her er kun respekt for fakta og ikke for “har-du-hørt-at”.

Og samtidig giver hans egen formaning til kardinalerne, uventet også ham selv vind i pavesejlet. - Mangfoldighed giver styrke, vished dræber tvivl, og det er ikke godt, formaner Lawrence.

Det er faktisk en religiøs-politisk thriller, du bør unde dig selv at se.

Ps: simoni - ordet betyder bestikkelse, handel med gestlige embeder.