Farmands to tennispiger

Film -”King Richard”

De kalder ham, kong Richard. Beboerne i den sorte ghetto Compton i Californien, hvor banderne cruiser rundt i gaderne, og hvor stoffer og vold er en del af dagligdagen.

Men Richard Willliams (Will Smith) har en plan, der skal gøre hans to tennispiger, Venus (Saniyya Sidney) og Serena (Demi Singleton) til professionelle verdensstjerner.

Hård daglig træning på nogle nedslidte baner, men også minutiøs planlægning, så det ikke kommer til at gå udover pigernes skolegang.

De skal lære noget og ikke blot være afhængige af at kunne smashe, så tennisbolden trækker flammede spor på banen.

Richard kæmper for at skaffe pigerne en professionel træner, men støder hele tiden imod en mur. Måske fordi han er sort. Måske fordi han selv er ganske dumstædig, og egentlig ikke vil lytte til, hvad andre mener eller har at sige.

Filmens historie skulle angiveligt bygge på ikke tidligere fortalt virkelige begivenheder, men det er sådan set ret ligegyldigt i denne sammenhæng. Williams og hans kone Oracene “Brandy” (Aunjanue Ellis) knokler en vis legemsdel ud af bukserne – skønt Richard stort set altid går i shorts – for at sikre deres børneflok af piger en bedre fremtid.

De er fattige, Jehovas Vidner, som kender deres plads som sorte i samfundet, men far Richards mener, at hvis du vil, kan du alt. Men også når det gælder tennisspil – husk at have det sjovt.

Det her er en rigtig ”sund” amerikansk kernefamilie, og i rollen som farmand spiller Will Smith ganske naturligt patriarken, en bekymret, ambitiøs farmand, der vil have sin vilje i alt.

Men som selvfølgelig også får plads til en humoristisk bemærkning eller fem. Det ville ligne Will dårligt at gøre andet.

Han fylder godt i filmen, mens vi følger pigernes træning, deltagelse i juniorserien, inden de endelig får en rigtig god træner Ricki Macci (Jon Bernthal).

En mand der igen og igen må rive sig i håret over Richards uforstand og stædig insisteren på, at pigernes uddannelse er vigtigere end tennis

Det er rigtig amerikansk feel-good film. Men en klar pointe: Du kan blive champion, hvis du vil, og udover ganske fint filmede og koreograferede kampe, får du i tilgift lært lidt tennishistorie. Eller repeteret den.

Her er masser af namedropping, inden Venus som 14-årig møder datidens nummer et, Vicario, i en gyser af et opgør.

Undervejs er der selvfølgelig sammenstød med uforstående sponsorfirmaer, trænere, der ikke vil som kong Richard, men også knas på de interne linjer i familien, hvor især fru Williams, i form af Aunjanue Ellis, nok forstår at få familiens konge sat på plads, når det er tiltrængt.

Det er clean-cut amerikansk mainstream-underholdning med passende mængder tårevædede stunder, men filmen her er mest Will Smiths, mens du aldrig rigtig kommer ind under huden på tennispigerne og får besvaret spørgsmålet:

- Hvordan var det egentlig at blive hjernevasket og presset på den måde?

Det bliver vel glansbilledagtigt.