Fraværende og misbrugt

Film - ”Kalak”

Byggende på Kim Leines debutroman af samme navn er filmen ”Kalak” en rent ud skræmmende, dyster og skånselsløs skildring af et menneske, der går i opløsning i misbrug og undertrykt afmagt over selv at være blevet seksuelt udnyttet.

Sygeplejersken Jan (Emil Johnsen) bliver fascineret af Grønland og grønlandsk kultur, da han bliver introduceret til maskedans. Hvordan klovneriet, det seksuelle og åndeverdenen her kan få et kropsligt udtryk.

En grønlandsk kvinde fortæller om dansen, mens hun maler sig i ansigtet og forvandler sig et prustende, skræmmende fabeldyr, der går i nærkontakt med de lyttende danskere.

Snart flytter Jan til Nuuk med sin familie, Lærke (Asta Kamma August) og deres to børn, Markus og Amanda.

På overfladen en lille lykkelig familie, selv om det roder slemt i lejligheden. Her nyder børnene sælsuppe, mens far Jan kæmper med at lære grønlandsk for at blive rigtig forenet med det omgivende samfund.

Men det naturfolk, som Jan drømmer om, er lige så undertrykt, misbrugt og præget af mange års dansk kolonisering og bedreviden. Det gør det på en måde, så meget nemmere for Jan selv at ”misbruge” de kvinder, som så nemt falder for den søde, fraværende dansker.

Den uordentlighed, som han bærer på, kender de så godt fra deres eget liv.

Men samtidig svigter Jan, når det kommer til stykket. Svigter som far, som ægtemand og som sygeplejerske.

Han forsøger af flygte fra sine egne dæmoner ved at dulme sig med sex, alkohol og efterhånden også stadig stærkere piller og stoffer.

Alt sammen i en slags forgæves forsøg på at slippe væk fra og slette den teatralske pædofile far ,som intet forkert så eller ser i sine overgreb.

Spillet selvfed, selvretfærdig  og skrækkelig godt af Søren Hellerup.

Det er stærk kost, nådesløst og nærmest brutalt udleverende, og Emil Johnsen er fremragende i hovedrollen som sygeplejersken Jan. Hundehvalpeagtig charmerende, ”uskyldig” sød og fraværende, nærmest levende i sin egen lille boble, hvorfra han sært kantet prøver at række ud for at fange virkeligheden.

Grønlænderne gennemskuer ham. Både kæresten Karina (Berda Larsen) og de andre omkring ham skærer igennem og spørger til: - Hvad vil du? Du er din kone utro? Hvad kan du tilbyde? Tror du, du er noget særligt, fordi du er blevet misbrugt?

I rollen som konen Lærke er Asta Kamma Augustr det rolige sidste holdepunkt i et stadigt mere tumultagtigt ukontrolleret liv og misbrug. Forstå det hvem der kan, men hun vil hellere det her liv med på overfladen idyllisk, grønlandsk samvær end en tilbagevenden til ”Lollands luderhelvede”.

Musiksiden er et kapitel for sig, underbygger og forstærker filmens scener - lyt eksempelvis til Marianne Faithfulls slørede stemme i nummeret ”The Gypsy Faerie Queen”, da Jan fatalt og forelsket indleder en affære med Karina.

Eller Safri Duos ”Played-A-Live”, der forvandler sig til en slags moderne trommedans på den lokale bar. 

Det er filmet både naturskønt og samtidigt grimt realistisk, når vi er indenfor i overfyldte betonlejligheder, hvor du må elske under dynen med småbørn ved siden af,

Livsglæden med dans og værtshusdruk er skildret, men også familiehygge med frisk helleflynder skåret ud i småbidder og et godt spil Olsen.

Filmen ender – det må vi ikke afsløre – med et håb. som det måske kan være svært at tro på. Men også et håb om, at det er muligt at komme videre; at leve så godt man nu kan, som den man nu er.

Selv om man er blevet misbrugt, så det nærmest er umuligt at forestille sig, at der er håb for én.

Fakta:

Oprindeligt er forfatteren Kim Leine født og opvokset i Norge, hvor han tilbragte barndomsårene i en lille bygd, stærkt præget af Jehovas Vidner.

Da han var fem år, flyttede faderen til København og brød med familien.

Som 17-årig flyttede Kim Leine ind hos sin far og dennes kæreste i København, hvor Kim Leine var genstand for faderens seksuelle misbrug.

Senere tog Kim Leine en uddannelse som sygeplejerske, blev gift og stiftede familie.

Som uddannet sygeplejerske tog Kim job i Grønland og undervejs blev hans ægteskab slidt i stykker, mens han kom længere og længere ud i et liv med alkohol og misbrug.

I 2004 slap Kim Leine fri af sit misbrug, flyttede til Danmark og
debuterede med romanen "Kalak". Romanen blev udgivet i 2007 af Gyldendal og er et vigtigt pejlemærke i nordisk litteratur, udgivet i bl.a. Sverige, Norge, Ungarn og Island.