Enke i livstruende arvestrid

FILM - ”Inshallad – en dreng”

En knugende, realistisk film om samfundsmæssig indbygget, muslimsk religiøs kvindeundertrykkelse, optaget i Jordans hovedstad, Amman.

Nawal (Mouna Hawa) arbejder som privat sygeplejerske for en velhavende familie, da hendes mand, Adnan, pludselig dør og efterlader hende alene med datteren, Nora.

Egentlig skulle Nawal nu blive hjemme og sørge i 4 måneder og 10 dage, men hun er nødt til at passe sit arbejde for at kunne blive boende i den lejlighed, som hendes mand ejede.

Snart viser der sig at være rod i papirerne. Ejendomskontrakten er ikke underskrevet. Ligesom den pickup, hendes afdøde mand stadigvæk skylder fire afdrag på til sin broder Rifqi, ikke står i hendes navn.

Adnans broder, Rifqi, presser på for at få sine penge, for da Nawal ikke har en søn, skal arven deles ligeligt mellem Adnans søskende og Nawal. Det betyder reelt, at Nawal risikerer at blive hjemløs og miste sin datter Nora.

Men Nawal giver ikke op, men kæmper med næb og klør for at finde en løsning på alle sine problemer. Hvad nu, hvis hun nu eksempelvis var gravid med et drengebarn?

Hvis hun føder en dreng, vil han nemlig arve sin far, og så vil Nawal og Nora kunne blive boende og klare sig selv.

Det er socialrealistisk film på den ubarmhjertige og knusende måde, mens vi ser Nawal, glimrende spillet af den palæstinensiske Mouna Hawa, i rollen veksle lydefrit mellem underdanig troende kvinde, der godt kender sin plads.

Men også kan eksplodere i raseri og afmægtig opgivenhed, når hun oplever, hvordan det omgivende patriarkalske samfund ganske kynisk er mere interesseret i penge end hende og hendes datters velfærd.

Under dække af skinhellig religiøsitet. Uden at nogen for alvor tager menneskelige hensyn, løber hun igen og igen panden mod en mur.

Det er barsk, barsk kost, mens du sammen med Nawal gennemlever og får hendes magtesløshed, vrede og fortvivlelse ganske tæt ind på livet.

Omkring hende bliver der spillet godt og dækkende – hendes svage broder, der ikke kan forstå, hvorfor hun dog ikke blot retter ind, og overlader det til Gud at sørge for hende og Nora.

Hendes kollega, den forelskede fysioterapeut, som hun arbejder tæt sammen med og som nu hele tiden forsøger at komme tættere på med natlige mobilopkald. Og ikke mindst den selvretfærdige Rifqi, der bare vil have sin ”ret”.

Jo, der er ingen mangel på dumme mandlige svin, der så gerne vil hjælpe, men samtidig ikke vil tillade Nawal at levet sit eget liv, sådan som hun nu helst vil. Det er mændene, der bestemmer.

I en sidehistorie får vi også afdækket, hvordan og hvad der kan ske, når en kvinde i Jordan vil have en abort. Her er det den rige overklassefamilies datter Lauren, som med Nawals hjælp får foretaget det ulovlige indgreb.

Inshallad er jo arabisk for ”om Gud vil” og der skal reelt et mirakel til, hvis Nawal skal redde sig selv og sin datter fra patriarkalsk, religiøs farvet undertrykkelse.

Skruen strammes tættere og tættere om hende i dette gribende skæbnedrama. Fornemt og tempofyldt afviklet og spillet og nervepirrende på ganske troværdig vis.

Stærk, stærk og ganske nådesløs film.