Patosfyldt

Film - ”Horizon – en amerikansk saga, del 1”.

Er der noget så trygt som at se en god gammeldags western?

Sådan har instruktør og skuespiller Kevin Costner sikkert tænkt. Det er jo det, han er god til. Og netop sådan han bragede igennem med sin første western, ”Danser med ulve” (1990). Otte gange Oscarhyldet løb hans debutfilm bl.a. med prisen bedste film og bedste instruktør.

Filmen gjorde også en del ud af at forklare og sætte fokus på de indianske stammers livsstil og samhørighed med naturen, før de blev fortrængt og udryddet af de europæiske indvandrere.

Målet er denne gang intet mindre end storslået – filmisk at skildre selve skabelsen af USA. Du ved med vogntog mod vest, onde apacheindianere og cowboys med sanddru hjerter og en lavthængende, skarpladt Colt.

Og så er der planlagt en to’er, hvor der også bliver gjort plads til den amerikanske borgerkrig.

Filmen åbner staccatoagtigt. En landmåler afmærker jordstykker ved floden, en kvinde skyder en mand og flygter med et barn, nybyggerne slår teltlejr, lokket til af Horizon-reklame for den gode jord.

Men efter teltballets muntre violintoner angriber apacherne, og familien Kittredge kæmper desperat for at overleve inde i deres hytte.

Nu skal vi bare have det hele til at hænge sammen, og det kommer efterhånden. Men ih. hvor det tager tid, mens vi ser persongalleriet plante korn, save tømmer, spytte skrå eller prøve at forklare de naive nybyggere, at hæren altså ikke lige kan beskytte dem der, hvor de har planlagt at slå sig ned.

Der er den ædle vilde apachehøvding, som ikke vil gribe til våben, mens den onde, sønnen Pionsenay (Owen Crow Shoe) vil udrydde de blegøjede.

Kevin Kostner vil gerne pille lidt ved alle de kendte western-klicheer, men det er som at se en forsimplet og stærkt forenklet tegneserie om USA’s historie.

Det bliver patosfyldt på grænsen til det ubærlige.

Der er den kønne, forfløjne Mary (Abbey Lee) som lægger kraftigt op til at få besøg i hytten af den mystiske ensomme Hayes Ellison, stålsat spillet af Kevin Costner himself med standardreplikken - Jøsses.

Costner kunne selvfølgelig ikke lade være med at tildele sig selv en helterolle og en affære med den kønneste af cowboypigerne. Skøgen med et hjerte af guld.

Der er den tapre nybyggerenke Frances Kittredge (Sienna Miller), som den brave løjtnant Trent Gephardt (Sam Worthington) har et godt øje til, eller er det omvendt? Men selvfølgelig opfører han sig som en gentleman.

Geografisk besøger vi både San Pedro Valley, Montana, Wyoming og The Santa Fe Trail. Vinter, sommer og efterår i flotte panoreringer.

Oberst Houghton (Danny Huston) giver sig over en formiddagssjus tid til at forklare løjtnant Trent, hvordan tingene virkelig hænger sammen. Det er umuligt at sætte en stopper for indvandringen, selv om landet her egentlig tilhører indianerne. Drømmen om et nyt og bedre liv driver nybyggerne frem, og de snu, seje og nederdrægtige vil til sidst erobre landet.

Så der er egentlig ingen grund til at beskytte apacherne og de andre indianerstammer.

Efter denne lektion i realpolitik rasler filmen videre tilføjet passende mængder psykopatisk vold og hævn.

De onde er virkelig onde, mens de gode prøver at være så gode, som det nu engang er muligt. Under de givne omstændigheder. Så en solid omgang kristen moral gennemtrænger også historien.

Voldsscenerne er effektivt og professionelt lavet, og selvom Kostner & co sikkert har haft en ambition om at tegne et mere nuanceret billede af dengang ”Vesten blev vundet for civilisationen” strander historien hele tiden i forenklede tableauer. Gerne overdrysset med upassende mængder sentimentalitet.

Den mest uforudsigelige skikkelse er den forfløjne Mary, nydelig dekolleteret, i stramt korset. Gad vide, hvad der bliver af denne politisk ukorrekte figur i afsnit 2?

Første del ender med en række hurtige klip, der sådan lige ridser en række dramatiske begivenheder op. Uden at knytte dem sammen. Bare ren underholdning.

På filmens bundlinjen står der, at i denne verden er der gode og onde mennesker, og du skal gøre dit bedste for at komme mellem de første.

Ren søndagsskole lærdom! Strækkende sig over tre timer!