Omsorg, der knækker dig

FILM - ”Hjem Kære Hjem”

Den sidste tid i eget hjem – du har hørt sætningen før, og umiddelbart lyder det jo som en rigtig god ide.

Men i ”Hjem Kære Hjem” går vi rigtig tæt på, og møder sosu-assistenterne ansat i hjemmeplejen, der knokler sig selv ned. I et omsorgshelvede, hvor der aldrig er tid nok.

Personificeret ved den fraskilte Sofie (Jette Søndergaard), med den 10-årige datter Clara, som nu er flyttet tilbage til det sønderjyske for at gøre en forskel for medmennesket.

I åbningsscenen er hun under oplæring hos sin afrikanske kollega Zola (Esther Muthoni Njogu). Omhyggelig og ordentligt bliver der skiftet stomipose på Else (Karen Tygesen), der selv hjælper Sofie med instrukser. ”Sæt den lidt skævt på og tryk bare til”.

Det er et intimt og nært øjeblik. Og dem er der mange af i denne film. Ganske detaljeret og realistisk, ser vi hvordan det er at passe de gamle. Dem med liggesår og ble og ude af stand til at klare sig selv uden hjælp.

Hvordan det egentlig er at passe det, nogle kalder ældrebyrden, og som du og jeg også en dag bliver en del af?

Sofie er et ordentligt og ærligt menneske, der gerne vil gøre det så godt som muligt. Og hun er rigtig god til at knytte social kontakt.

Få nærhed og nærvær i den begrænsede tid hun har til at sørge for – ja, det hele. Personlig hygiejne, madlavning og kan du ikke også lige fodre fuglene og skifte batteri i køkkenuret.

Allerede i åbningsscenen bliver Sofie advaret. Du har kun 25 minutter til det hele. Så det er kun i dag, og fordi vi er to, at der er tid til at tørre de våde tallerkener af med viskestykke.

Det er film, som går rigtig tæt på. Også så tæt på, at det begynder at gøre ondt. Virkeligt ondt. Ikke kun fordi du får medlidenhed med de gamle. Men også fordi det går galt, stadig mere galt for den velmenende og opfordrende Sofie.

Der er faktisk ikke tid til småsnak og socialt samvær. Der er ikke tænkt på eller gjort plads til at være menneske i samværet med de gamle.

I hovedrollen er Jette Søndergaard imponerende troværdig. På en gang altid hjælpsom og omhyggelig, og parat til lige at gøre lidt ekstra.

Og samtidig kan du i mimik og gestik også mærke, hvordan hun efterhånden bliver slidt ned af de uendelige krav. 

For uanset hvor god hun er til de gamle, lyttende og empatisk, skal hun også kunne tackle dem. 

Og det kniber gevaldigt med at passe på sig selv. For de gamle er lige så svære og forskellige som os andre – rare og ordentlige kan de være. Men også vrisne, ubehagelige eller hæmningsløse ondskabsfulde.

Det er 110 procent realistisk skuespil, og rundt om hende er der en række amatørskuespillere. De gamle, som ”spiller” sig selv. Puslespils-Else selvfølgelig, men også Grethe med den opfarende, grænseoverskridende datter, Per med karamellerne og Fugle Lorenz.

Filminstruktør Frelle Petersen tog selv midlertidigt arbejde i den kommunale ældrepleje, hvor han deltog i praktisk plejearbejde som kørende sosu-assistent. I Tønder. Hvor filmen også er optaget, og hvor nogle af hans tidligere kollegaer spiller sig selv.

Der er også blevet plads til god værkstedshumor og bramfri fornuft – især repræsenteret ved den ældre Katrine, der med 34 år i hjemmeplejen ikke er bange for at kalde ufornuftig politiske beslutninger for netop det.

Manuskriptets replikker er naturtro. Sådan taler vi til hinanden i hverdagen. Lige på. Uden forbehold og samtidig står de underliggende problemer og det fortiede dirrende nedenunder

Det er overbevisende realisme i en film, der ikke er bange for at skære helt ind til benet. Og samtidig fortælle en gribende personlig historie. Om Sofie.

Om hendes afmagt. Hendes fortvivlelse. Hendes udbrændthed. Og så bliver hun måske alligevel reddet til sidst af den medmenneskelighed, som hun uventet oplever fra de gamle og kollegaer.

Gode jordnære råd, der kan hjælpe lige så meget som en krisepsykolog.

Det er en væsentlig film. Et aldersportræt, der rammer rent i sjælen, også fordi vi kommer så tæt på Sofie og den mismodige afmagt, som efterhånden overvælder hende i kampen for at give de ældre en værdig sidste tid.

Se den.